En fantastisk velskrevet film

Paprika Steens julefilm Den tid på året cirkulerer om juleaften med god mad, juletræet med sin pynt og kernefamilien, hvor alt bare fungerer – eller i hvert fald på overfladen.

Det er juleaften, og vi møder Katrine, der skal være vært for dette års juleaften. Allerede fra morgenstunden er der stressende undertoner over, at hendes fraskilte forældre og præstesøsterens familie med det ustyrlige barn, om nogle timer vil træde ind ad døren, til en aften fyldt med julens traditioner.

Mere end en ren komik
Der er ingen tvivl om, at denne film ikke er en komediefilm, og dem der tror det, vil formegentlig også blive overrasket. Alle i familien kæmper med at holde humøret og smilet oppe, og selvom vi blot er ”fluen på væggen” til denne juleaften, er der ingen tvivl om, at der ligger dystre og ubehagelige undertoner i alle interaktionerne mellem karaktererne. Det er ubehageligt at være vidne til, men også fængende, for der er hele tiden noget, der ligger og summer, og som man kunne mærke og sætte sig ind i.

Skuespillet er så eminent, at jeg slet ikke kan pege på en specifik skuespiller, der gør noget forkert. Alle rollerne er så godt castet, at alt hvad skuespillerne laver, på meget naturlig vis, er med til at underbygge den pressede stemning. Jeg sad konstant med en trykken for brystet, fordi der udfolder sig så mange følelser og undertoner i selv de mest simple replikker og situationer.

Kommer helt ind på livet
Jeg må indrømme, at filmen rørte mig, og i den grad fik sat nogle tanker i gang hos mig om min egen familie. Jeg havde dog problemer med selv at identificere mig med karaktererne. Den var ikke banebrydende eller indsigtsvækkende for mig, hvilket jeg sådan ærgrede mig over.

Jeg føler mig næsten for ung til filmen, fordi den kredser så meget om ægteskabet, forældre og krav til et ”voksen-liv”, som jeg endnu ikke har. Det jeg identificerede mig med, blev i stedet at se situationerne udfolde sig, men uden at være i dem, hvilket fremkaldte følelsen af at være ”fluen på væggen” mere, end det måske var tiltænkt fra filmskabernes side.

Når det er sagt, synes jeg, at Jakob Weis har skrevet en helt fantastisk film, som klart er et besøg i biografen værd. Dog er denne film ikke for sarte sjæle, og det vil jeg gerne understrege. Hvis man endnu ikke er klar til at kigge indad, og lade sig blive rystet i sin grundvold, kan Den tid på året måske være en smule overvældende. Den kommer tæt på, på en rolig måde, og behandler problemstillinger i familielivet, som jeg også ser i den danske kernefamilie i dag. Jeg er derfor også næsten sikker på, at de fleste kan forholde sig til minimum én af de mange komplikationer, der bliver præsenteret i filmen.