Den som dræber fanget af mørket sæson 2, minder på mange måder om alle de andre krimiserier, der gennem tiderne har været synonym med fjernsynet. Det er serier som Criminal Minds eller Rejseholdet i Danmark, hvor en flok kompetente efterforskere nøgternt undersøger og gradvist forsøger at finde og fange forbryderen, der ofte viser sig at være en meget vred mand, som finder en sygelig glæde i at mishandle folk.
I sæson 2 af Viaplay-serien, følger vi endnu engang profileren Louise, som i denne ombæring bliver involveret i en sag om en seriemorder, gennem sin ekskærestes mor, hvis barn blev kidnappet, tortureret og myrdet af den stadig ukendte seriemorder, som tilsyneladende nu, 15 år senere, er begyndt at slå ihjel igen.
Ligesom så mange andre nordic-noir serier, eksisterer historien også i en grav alvorligt og meget dystert univers, meget lig andre skandinaviske serier som Broen og Forbrydelsen. Det gør, at man meget hurtigt og helt intuitivt sporer sig ind på seriens stemning, og forstår alvoren i det, der sker, uden at bruge alt for meget tid på at etablere seriens tone, fordi det hele er så velkendt. Desværre er denne naturlighed i seriens handlingsforløb, i hvert fald i de første fire afsnit som jeg har set, også seriens største svaghed. For i den første halvdel af sæsonen, lykkedes det ikke rigtigt for serien at etablere sin egen identitet, og skille sig ud fra den uhåndgribelige mængde af serier, der bliver produceret i dag.
Vi følger efterforskerne parallelt med seriemorderen, men selvom man skulle tro, at det ville give os en større indsigt i psykologien bag sådan en forkastelig person, som den morder vi følger, så forbliver det hele meget overfladisk. Det kommer aldrig nogensinde nærmere en dekonstruktion af en morder, end at han er en meget patetisk mand, der straffer folk, som han mener har ydmyget ham.
Det samme gør sig også gældende for seriens hovedperson Louise, der stort set er den eneste genganger fra første sæson. Hun bliver endnu engang spillet af Natalie Madueño, og er såmænd meget fint, som den logisk tænkende profiler, men hendes karakterisering er ikke ligefrem dyb på det følelsesmæssige plan, selvom der er enkelte hentydninger til, at hun har det svært med mænd, fordi hendes far var en misbruger i mere end en forstand.
Serien er til tider meget spændende, men det er desværre kun i de sadistiske øjeblikke, hvor vi ser morderen udføre sine barbariske gerninger. Det er måske en lidt mærkværdig form for masseunderholdning, og selvom jeg måske finder det en tand for voldsom, så fortjener folkene bag serien alligevel ros, for at konstruere nogle scener, som er virkelig ubehageligt at sidde igennem.
Den som dræber sæson 2, er en ganske habil krimiserie. Du ved allerede inden du går i gang, hvad du får, og det du får er en dyster og ondskabsfuld krimiserie, hvor en flok politibetjente på Fyn og en profiler, som har svært ved at stole på folk, forsøger at fange en virkelig patetisk, men også uhyggelig seriemorder. Det er svært at fælde en endelig dom over serien, da jeg kun har set halvdelen af dem, og de mange handlingstråde slet ikke er i nærheden af at mødes, men indtil videre er den solid, uden at være vildt imponerende, eller bidrage med noget tankevækkende og nyskabende til den sejlivede krimigenre.
Sæson 2 af Den som dræber – Fanget af mørket kan ses på Viaplay.
