Robert Redford er på alle måder fremragende

I Den sidste gentleman følger vi den aldrende bankrøver Forrest Tucker spillet af altid karismatiske Robert Redford. Tucker er som sådan ikke nogen slem fyr eller bare tilnærmelsesvis en egentlig skurk, men derimod en god gammeldags gentleman. Han er desværre også en kleptoman, der ikke kan forklare, hvorfor han røver banker udover, at det gør ham glad. Fortællingen er baseret på en rigtig person, men stemningen er langt mere afdæmpet og rolig, end de fleste andre biografiske dramaer.

En karakter, der er skabt til en legende
Rollen som den patologiske tyveknægt Tucker passer perfekt til Redford, og indkapsler, i mere end en forstand, alt det bedste fra skuespillerens livslange karriere. Karakteren ville slet ikke udlede de samme konnotationer, hvis ikke det var fordi, at den bygger på den tilstedeværelse og persona, som Redford har opnået henover sit lange liv. Han har også en meget klædelig romance med Sissy Spacek, som ikke er svært at finde kær, ligesom resten af ensemblet er velvalgte, hvor særligt Casey Affleck med sin vanligt afdæmpede facon, også tilfører et snært af menneskelighed til manden, der jagter Tucker.

Når det kommer til selve den filmiske produktion, er der til gengæld ikke de store kunstneriske ambitioner. Det er dog lige med undtagelse af, at det er lykkedes David Lowery at skabe en film, som både ligner og føles som om den var produceret i 1970’erne. Fortælletempoet er langsommere, billedet mere grynet, og de visuelle virkemidler langt mere spartanske end andre moderne film. Det giver filmen en udpræget old-school følelse, der alt andet lige, passer fornemt til netop denne fortælling.

Den sidste gentleman er som et dejligt varmt tæppe. Filmen varmer ens hjerte, er tryghedsskabende og med en spilletid på 93 minutter, spilder den heller ikke din tid. Det er ærligt talt ikke den helt ekstraordinære oplevelse, men den besidder derimod en gennemført stil og fortæller sin meget intime historie på elegant og enkel vis. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at filmen er anbefalesværdig, hovedsageligt grundet Redford, der er en gudsbenådet skuespiller, selv i sine senior år. Det er stadig fantastisk at se filmlegenden Robert Redford folde sig, også selvom det måske er sidste gang. Det er en fornem og værdig afsked han tager med filmmediet, som han har været med til at forme og udvikle gennem årtier.