Smukke budskaber i en kedsommelig indpakning.

Efter at have mistet sin far er den lille pige Almitra stoppet med at tale. Ikke engang hendes mor, Kamila, har hørt hendes stemme siden den dag.

Til gengæld kan Almitra kommunikere med mågerne, som svæver højt over byen og henover havet. Med dem løber hun rundt og leger – til resten af byboernes store frustration. For Almitra er ikke nogen sædvanlig pige, hun er vild og vovet, og har en stor forkærlighed for at tage andres ting. Men det er ikke altid let at være anderledes, og Almitra kan ikke lide at gå i skole, hvor de andre børn driller hende. Det er også derfor, at hun en dag følger efter hendes mor, da hun er på vej til arbejde, og møder Mustafa.

Mustafa er en smuk og klog mand. Han er holdt til fange i et hus oppe i bjergene, hvor han er blevet forvist til, for syv år siden, fordi hæren mente, at hans digte og billeder var for kontroversielle og ledte til oprør hos folket. Samme dag, som Almitra møder Mustafa, får han besked om, at han endelig kan vende hjem til sit hjemland.

På hans vej ned igennem byen hen mod havnen møder han folket, som alle vil have en smule af hans visdom. Admiralen, som fører ham til havnen, bliver dog jaloux over den rene og åbenbare kærlighed folket nærer for Mustafa, og det bliver skæbnesvangert for Mustafa.

Flade karakterer.
Filmen Den lille pige og profeten er baseret på Khalil Gibrans bog om Profeten. Selvom filmen har nogle smukke budskaber, og på mange måder er en anderledes børnefilm, så ender den desværre med at være utrolig kedsommelig.

Karaktererne virker flade og ligegyldige, og deres stemmer er irriterende prædikende og helt forkerte. Hvis man vil lave en børnefilm, som er til at holde ud at se, men samtidig arbejder med nogle dybere og lidt mere komplekse problemstillinger og moraler, så bliver man nødt til at tilpasse det visuelle således, at det fanger publikum. Denne film var både alt for prædikende men samtidig slet ikke spændende nok at se. Hvis man sammenligner med film som Den lille Prins, Det levende slot, eller Brevet til Momo, så ligner denne film et levn fra oldtiden. Hvilket er ærgerligt, da det er forfriskende og dejligt med kvalitetsbørnefilm fra andre lande, som på mange måder har noget mere at byde på. Men de gode intentioner og budskaber kan altså ikke hamle op med filmens kedelige udtryk.

Filmen får der for også kun tre stjerner i håbet om, at der vil komme flere gode børnefilm fra det store udland – og ikke kun USA.