Et rørende og afdæmpet drama

I filmen ”Den Bedste Dag I Olli Mäkis Liv” følger vi træningen for den finske bokser Olli Mäkis i 1962, der skal kæmpe om mesterskabstitlen ved verdensmesterskabet i letvægtsboksning. Filmen strækker sig over to uger, op til den store finalekamp, hvor vi følger med på sidelinjen i hans træning med træneren Elis Ask (Eero Milonoff), og hvordan presset bliver lagt på Ollis skuldre, jo tættere vi kommer på finaledagen. Hele Ollis fokus bliver dog rettet mod noget helt andet, da han for alvor forelsker sig i Raija.

En følsom bokser
Filmen er i sort/hvid, hvilket virkelig er med til at skabe stemningen af at være i 1962. Der bliver ikke brugt instrumental filmmusik, men kun reallyd, hvilket igen gør filmen virkelighedsnær og troværdig for publikum. Skuespillerne leverer alle også fremragende præsentationer. Det er især Jarkko Lahti i rollen som Olli Mäkis, der er værd at fremhæve. Der går ikke lang tid, før man får fornemmelsen af, at Mäkis er en anderledes bokser. Han er introvært, ydmyg og føler sig på ingen måde hjemme ved selvpromoveringer, pressemøder og med alle de utallige billeder, der skal tages til pressen.

Det kommer særligt til udtryk i en scene, hvor Elis og Olli spiser på en fin finsk restaurant, som ønsker at sponsorere Olli, men allerede efter to minutter spørger Olli Elis, hvornår de kan forlade stedet igen, fordi han ikke føler sig godt tilpas i et selskab, hvor man skal fremvise sig selv hele tiden.

Den centrale problemstilling er trekantsdramaet mellem Olli, Elis og Raija, hvor Elis skal vælge mellem boksning eller kærlighed. Det skaber store problemer for Elis og ligeledes for boksekampen, efterhånden som filmen skrider fremad. Ollis håndtering af dilemmaet mellem presset fra Elis, og hans store følelsesliv er utroligt spændende, og man bliver helt grebet af Ollis problematik.

Manglende forløsning
Det eneste sted, hvor filmen fejler, er, at den ikke drev mig i en retning, jeg ikke havde set før. Selve problemstillingen om, at man ikke kan lukke ned for ens følelser, er noget som har optrådt i adskillige andre film, og er derfor ikke noget nyt. Dér hvor den måske kunne have skilt sig en smule ud fra lignende film ville være, hvis der var mere fokus på selve konflikten mellem Olli og Elis. Det er hele vejen igennem tydeligt, at de har den samme mentalitet om kampen.

Olli er mere rolig, hæver sig ikke over andre, og tager en dag ad gangen uden de store bekymringer om kampens resultat, fordi alt nok skal gå i sidste ende. Elis satser derimod alt, hvad han ejer, fordi kampen betyder alt for ham.

Det er dog synd, at der på intet tidspunkt er en reel konfrontation mellem dem omkring deres uenighed. Det tætteste vi kommer på det, er i én lille scene, hvor Olli fortæller Elis, at han ikke bryder sig om opmærksomheden fra pressen. Her giver Elis ham mulighed for at samle tankerne i sit sommerhus i skoven, men der er ingen nærmere forståelse eller anerkendelse af, at Olli ikke er den typiske bokser, som Elis ellers gerne vil have han skal være.

”Den Bedste Dag I Ollis Mäkis Liv” er et drama, der viser en atypisk sportsmand, der kæmper med at være sig selv et sted, hvor han forventes at være alt muligt andet, samtidig med, at han stræber efter kærligheden i sit liv. Det er et følelsesdrama, der tydeliggører hvor stor en indflydelse kærlighed har, og at selv professionelle sportsfolk, der skal lukke ned for deres følelsesregister for at kunne præstere optimalt, ikke kan undgå at blive påvirket af deres følelser. Hele denne konflikt greb mig i en retning, jeg ikke havde regnet med. Jeg troede ikke, at jeg ville kunne identificere mig selv med en bokser, men hans indre konflikt var noget, jeg alligevel kunne spejle mig i. Dét, at alle omkring én ønsker at bestemme, hvordan man skal føle og være, selvom man ikke kan lukke ned for den man er, kunne jeg godt afspejle mig i. Jeg vil helt klart sige, at den er en tur i biografen værd, hvis man ønsker at blive rørt af et roligt drama i et afdæmpet tempo.