Et hudløst ærligt portræt af en original entertainer

I dokumentarfilmen ”Den Anden Side” følger vi Anders Matthesen i fire år. Vi kommer bag ved tæppet i forberedelserne til showet ”Anders”, og følger ham helt frem til idéudviklingen af hans nyeste show ”Shhh…”. Vi kommer helt tæt på hans kamp mod stress og usikkerhed, og får lov til at se en helt anden side af den ellers sjove og vellidte komiker. Man får et indblik i den hårde og til tider ubehagelige branche som entertainer, der kan få én til at tvivle på ens talent og sig selv.

Portræt af et menneske
Hele dokumentaren er klippet utrolig godt sammen. Den afspejler meget den sindstilstand, han gradvis befinder sig i, mens vi følger ham. Musikken spejler ligeledes også hans humør og bekymringer, hvilket gør at man helt naturligt bliver revet med, uden man selv er klar over det.

Det er en hudløs ærlig film, der viser ham i et lys, der er så anderledes fra de kontrollerede interviewsituationer, vi normalt møder Anders ’Anden’ Matthesen i. Vi får nemlig her, det helt sande billede af Anders Matthesen væk fra scenen, og gør publikum opmærksom på, at virkeligheden ikke er lige så morsom som hans shows. Der skabes en helt ny forståelse for hans komik i denne film. Vi ser hvordan hans vittigheder er blevet gennemarbejdet og forberedt ned til mindste detalje, og ligeledes hvordan alle hans shows peger mod nogle mere eksistentielle budskaber, end man måske lige gik rundt og troede.

Derudover lærer vi om hans evige søgen efter at skabe noget originalt og nyt og, hvordan udfordringer driver ham i komikken, skuespillet og musikkens tegn. Vi følger ham også i hjemmet, med konen Cemille og sønnen Spencer, hvor livet heller ikke er alt for let, da Cemille også er hans forretningspartner.

Den manglende scene
Det eneste negative ved filmen var, at der ikke var en banebrydende scene eller ’point of no return’, hvor vi ser ham bryde total sammen og, hvor pointen i portrættet virkelig bliver fremhævet. Dette er dog også noget, der kan være virkelig svært at finde i en dokumentar, og det er heller ikke fordi publikum på noget som helst tidspunkt er i tvivl, om han har ramt bunden eller ej – men den afgørende scene, hvor det hele bliver sat på spidsen mangler.

Overordnet er filmen rigtig god til at vise en melankolske side af en mand, som mange opfatter som lykkelig, underholdende og konstant morsom. Den viser hvordan underholdningsbranchen kan have en negativ effekt på den, der ønsker at forblive originale i sit materiale, men kan blive skubbet så dybt ned i et hul, at det kan være utrolig svært at komme op igen. Denne dokumentarfilm er ikke for dem, der ønsker bare at blive underholdt og bevare fodfæstet på overfladen; denne film er for alle dem, der ønsker at komme ind under huden på en mand, der på ingen måde er som billedbladene fremstiller ham.