En utrolig smuk film.

I Jon Bang Carlsens film Déjá Vú følger vi hans arbejde bag kameraet helt tilbage til starten og frem til nuet. Vi føres med om bag hans kamera, og her får vi lov til at se verden igennem hans øjne for en stund. Og det er fantastisk.

Mens billederne ruller hen over lærredet fortæller en rolig og undrende stemme om de veje, følelser, drømme og tanker, som har ført Carlsen til det sted, han er nu; stadig bag kameraet, stadig undrende, men samtidig reflekterende over sin egen undren og søgen på noget substantielt. På en gang vil han løsrive sig, men også søge hjem og tilbage efter svar.

Fænomenalt arbejde.
Déjá Vú er en utrolig smuk film, en film, som tager fat i dig og ikke slipper lige med det samme. Som en af skuespillerne hans kamera vender tilbage til gentagne gange fortæller: ”Filmen lever videre efter den er slut.”

På trods af Déjá Vús længde som en normal spillefilm, så er den langt fra det, men nærmere en samling af scener fra film og private optagelser, som akkompagneres af den rolige stemme og engang i mellem smuk musik. Klippearbejdet er fænomenalt, og det samme er selvfølgelig også billederne og sekvenserne.

Ikke på noget tidspunkt bliver filmen kedelig, selvom den lige til at starte med er meget grå og grynet. Men den rejser sig og børster støvet af sig i takt med, at man åbenbares for det ene fantastiske menneskeliv til det andet.

Film som denne skal bare opleves. Og jeg skriver her opleves og ikke ses, fordi det ikke er muligt bare at se denne film, man drages ind i den og mærker den på sin krop, det er helt klart en oplevelse.

Derfor får Déjá Vú selvfølgelig også 6 stjerner. Jon Spang Carlsen formår at skabe noget poetisk, dragende og rørende ud fra hans perspektiv bag kameraet, og det er en stor oplevelse at følge ham på hans færd efter svar.