En varm komedie om et uventet venskab
Ingen arme ingen chokolade
Preben Kristensen er urørlig i sin præstation som mangemillionæren Philippe. Det skal en skuespiller vel aldrig klandres for, tværtimod, men det bliver uendeligt svært for resten af de medvirkende at nå samme tilstedeværelse. Arian Kashef er ellers glimrende i rollen som modsætningen, den småkriminelle Driss. I teksten, og i filmen, mødes de to modpoler langsomt på midten og bliver til sidst bedste venner og uadskillelige.
Det er også det, der sker på scenen, men jeg kan ikke mærke det. Alt er hele tiden lige uden for rækkevidde, og de ægte følelser er holdt ude i armslængde.
Publikum skal grine og underholdes, og det bliver vi, men alt er lidt for firkantet iscenesat, og tempoet er insisterende langsomt, men sjældent bidragende.
Den selvbiografiske fortælling om De urørlige (The Intouchables) er skrevet af Abdel Sellou, der i bogen beskriver sin tid som hjælper for den franske aristokrat Philippe Pozzo di Borgo.
Efter en alvorlig ulykke er mangemillionæren Philippe blevet lam og bundet til en kørestol. Han har brug for hjælp til selv de mindste ting. Hjælperne, der skal være Philippes arme og ben, holder kun et par måneder ad gangen, men da Driss, der lige er kommet ud af fængslet, søger stillingen, sker der noget. To meget forskellige verdener mødes, og et venskab opstår.
Bogen blev filmatiseret i 2011 og gik sin sejrsgang over hele verden. I 2017 forsøgte Hollywood sig med en amerikansk version bestående af kæmpe stjerner som Nicole Kidman, Kevin Hart og Bryan Cranston. Men den version er der nok ikke så mange uden for Amerika, der har et behov for at bruge tid på.
Hun vil slikke dig i øret
Fra bog til film og nu de skrå brædder. Historien er den samme, det kan og skal der ikke laves om på, men alt det, som filmmediet kan i sin observation, altså show, don’t tell, er ikke så nemt at overføre, og netop frygten for, at fortællingen går i tomgang, bliver forsøgt undgået med den ene vittighed efter den anden.
Det er helt sikkert skrevet, fordi det er sådan, Driss’ karakter er, og det følger de tidligere manuskripter, men her på scenen opleves det som om, at man ikke tror på materialets dybde og det stærke budskab, det indeholder.
Arian Kashef spiller hovedrollen. Det er gennem ham, vi oplever historien, men Preben Kristensens arbejde med hovedkarakteren, som er noget helt andet, fylder lige så meget. Det er en klassisk dramaturgisk opbygning, og så skal de øvrige medvirkende spille de resterende roller og fylde scenegulvet ud.
Det går nogenlunde, men alligevel føles det som om, at de medvirkende er instrueret til at spille med i to forskellige forestillinger. Der er forestillingen med Arian Kashef og Preben Kristensen, og så er der en anden forestilling med en endnu lettere tone, der tenderer til at være revy.
Værst bliver det, når det miljø, Driss kommer fra, skal være en del af historien. Der bliver talt ud i kulisserne, der bliver talt ud mod publikum, der bliver gjort alt for ikke at skulle vise den side, som egentlig ville få hele forestillingen til at finde en tiltrængt balance.
Modpolen til den rige verden, vi hele tiden bliver præsenteret for i scenografien, mangler, og den fremragende Amanda Radeljak får ikke lov til at spille noget, der realistisk stammer fra det miljø. Det bliver til en alt for farvestrålende, ufarlig lillesøster, der lige så godt kunne være med i et reklamespot for lillebrorost.
Dette er ikke en kritik af Amanda Radeljaks skuespil. Hun gør det aldeles fortræffeligt i de andre roller; det er en kritik af et fravalg, der kunne tilføje noget tiltrængt dybde.
Jeg ligner en svensk frimærkesamler i det tøj
Der er ikke mange bølgeskvulp i fortællingen. Der er helt sikkert meget på spil for både Philippe og Driss, men som tidligere nævnt er det ikke meget, vi får lov at føle, andet end forestillingens lidt påtrængende insisteren på at være en komedie.
Hvis man ikke har kendskab til De urørlige i forvejen, er jeg sikker på, at man kan få meget ud af forestillingen. Men hvis man har læst bogen eller set filmen, så bliver det uundgåeligt en sammenligningsaften, og det er ikke en konkurrence, der kan vindes.
De urørlige er på Danmarksturné fra den 10. oktober til den 14. december 2024,
Folketeatret fra den 29. marts til den 4. maj 2025.
Se turnéliste og spilletider på folketeatret.dk.
Varighed: 2 timer og 10 minutter inklusive pause
Medvirkende: Preben Kristensen, Arian Kashef, Jesper Riefensthal, Amanda Radeljak, Troels Malling, Jacob Weble, Jeanette Binderup-Schultz. Filmmanuskript: Olivier Nakache, Éric Toledano. Dramatisering & Instruktion: Kim Bjarke. Scenografi: Camilla Bjørnvad.
