En fremragende sort komedie

I De frivillige følger vi finansmanden Markus Føns (Jacob Lohmann), der som en anden Stein Bagger, er blevet varetægtsfængslet, efter at have svindlet med økonomisk kriminalitet. Han bliver dog ikke ligefrem modtaget positivt, og efter at blive overfaldet og krævet beskyttelsespenge, vælger han at gå i frivillig isolation. Her er hierarkiet dog en smule anderledes, da fængselskoret ledt af Niels (Anders Matthesen), på mystisk vis får dagligdagen til hænge sammen, for både de indsatte og for fangevogterne. Dette er til den store forbavselse for Markus, som derfor beslutter sig for at overtage magten, men det skal hurtigt vise sig, at hans kneb ikke har den helt samme effekt, inde bag fængslets fire mure.

Mere end bare sort humor
Hvis du forventer en klassisk Anders Matthesen komedie, med skøre stemmer og karikeret kropsmimik, så vil du nok blive fælt skuffet. For det er ikke så meget en komedie, som det er et mørkt drama, med et lag sort humor, der gør al ondskab under overfladen spiselig. Man tror nemlig til at begynde, at det er en sjov dansk folkekomedie, men ligesom frøen, der langsomt bliver kogt i gryden, opdager man pludseligt, at det er en meget ubehagelig historie, der faktisk udspiller sig, som er overraskende barsk at sidde igennem.

Som et mikrokosmos over det danske samfund, bliver mændene i frivillig isolation, symbolet på os alle sammen. De har alle gjort noget forkert, der har ført dem til dette sted, men der er ingen af dem som er decideret onde. De angrer alle og ønsker at leve et så harmonisk liv som muligt, til trods for alle deres mangler. Giften for dette overraskende harmoniske minisamfund viser sig dog ikke at være disse psykisk ustabile mænd, men i stedet den snu og kyniske forretningsmand, der langsomt korrumperer alt hvad han rører ved.

I dette selskab spiller Anders Matthesen en overraskende dyb karakter, og leverer også en solid skuespilpræstation, der ikke kun er baseret på komik. Der er dog ingen tvivl om, at det er Jens Lohmann, der leverer den helt store skuespilpræstation. Han er på samme tid en ynkelig pamper, men under hans tilforladelige ydre hviler en ulv i fåreklæder, og det er mildest talt vederstyggeligt, når hans sande natur i glimt dukker op til overfladen.

De frivillige er en fremragende film, der både leverer en dyster sort komedie, men også giver et foruroligende portræt af den råddenhed, der ligger lige under overfladen i det danske samfund. Hvis man bare kigger på filmen helt overfladisk, skal den nok underholde de fleste, med det skæve persongalleri og fængselsdramaet. Men hæver man det op på et makroniveau, og reflekterer over, hvad filmens egentlige budskab er, bliver det pludselig til en ganske enestående oplevelse. Der er noget for enhver, og den er i hvert fald værd at se i biografen.