Der er gået lidt for meget jul i denne opfølger

I Daddy’s Home 2 vender co-fædrene Dusty (Mark Wahlberg) og Brad (Will Ferrell) tilbage. Rivaliseringen fra den første film er lagt fuldstændig i graven, så for at cementere deres nye venskab har de valgt at fejre vinterhøjtiden sammen som en stor familie. Det heller går dog ikke som planlagt, særligt da bedstefædrene dukker op. Hvis ikke forskellen mellem Dusty og Brad var åbenlys nok, så er deres fædre Rusty (Mel Gibson) og Don (John Lithgow) diametrale modsætninger. Derfor går der heller ikke længe inden rivaliseringen kommer op til overfladen igen, og selvfølgelig begynder de at konkurrere om børnenes opmærksomhed nok engang.

Blevet børnevenlig
Det er ikke mange uger siden der var premiere på A Bad Moms Christmas, der ligeledes er en opfølger på en film om dårlige forældre, men som nu foregå under julen – og meget passende, så lider de begge under mange af de samme problemer. I takt med højtidens indtog, så er det som om den lille smule kant, der var i den første, og den politiske ukorrekte opdragelse er forsvundet, til fordel for en meget mere behagelig og børnevenlig stemning. Der er selvfølgelig stadigvæk et par overraskelser undervejs, som bryder med dette, og dem vil jeg nødigt afsløre, men grundlæggende er tone langt mere behagelig, end da Wahlberg og Ferrell første gang konkurrerede.

Til at opveje den sukkersøde grundtone, så dukker Mel Gibson op som en tidligere astronaut og den benhårde bedstefar Rusty, der er en rigtig skørtejæger, som virkelig formår at lave rag i den. Hans scener er de eneste, som man får et smil på læberne af, men det bliver ved det.

Daddy’s Home 2 er en temmelig tynd udgave af den første film, der heller ikke var nogen sindsoprivende komedie. Der var dog et par oprigtigt morsomme optrin i den første, og så havde den en charme, som er eroderet i opfølgeren her, og i stedet erstattet med en temmelig patetisk julestemning. Jeg ville gerne grine undervejs, og jeg kan godt lide det absurde makkerpar bestående af Mark Wahlberg og Will Ferrell, men det er simpelthen blevet for pænt og påtaget i denne ombæring til, at sjove situationer kan opstå. Den eneste, der bryder bare en smule med rammerne er Mel Gibson som Dustys far, men også han bliver holdt tilbage, fordi det hele skal være så familievenligt. Det er altså ikke noget særligt, men det er heller ikke vildt frygteligt, og det er trods alt bedre end de fleste andre julefilm.