Det er en spøjs idé filmskaber Malene Choi Jensen har fået. Vi kender alle historien om folk, der er adopteret og den ubeskrivelige længsel efter at finde ud af, hvorfor man blev kasseret som barn, og hvem ens biologiske forældre egentlig er? Der er ikke noget nyt over dette, for hvis ikke du selv kender en, der er adopteret og har haft disse følelser, så kan det nogen gange virke sådan, med henblik på, hvordan emnet både i dokumentarserier, som Sporløs, og i fiktionsform er blev bearbejdet godt og grundet.

Den nye vinkel i The Return er i imidlertid, at dokumentaren er en blanding mellem fiktion og non-fiktion. De to hovedpersoner vi følger, er de koreanske fødte danskere, Thomas og Karoline, som hver især er taget over til asien for at finde deres forældre. Krøllen her er dog, at de begge er skuespillere, og hvis du synes Thomas Hwan virker bekendt, så er det fordi han havde den bærende rolle som Alf i DR-serien Bedrag.

To skuespillere er dog ikke ensbetydende med, at alt er iscenesat, fordi de er rigtig nok begge født i Sydkorea. Der hvor filmen går hen og bliver til en begavet hybridfilm, der er mere end sine enkelte dele er, at den diskret, men naturligt har en lang række iscenesatte scener, der formår at vise, hvor svært det er identificere sig selv med ens ”naturlige omgivelser”, uanset hvor meget folk omkring en ligner hinanden.

Både Thomas Hwan og Karoline Sofie Lee gør det godt i deres respektive roller, hvor særligt Lee er en charmende følgesvend, som man inderligt går og håber finder sine forældre, selvom hele systemet kæmper imod.

The Return, er et besynderlig doku-drama, men på den gåde måde. I stedet for at låne dokumentarelementer, som det ofte er tilfældet, så har Jensen lånt fra den fiktive afdeling i stedet for, og med det har hun skabt en film, der hverken er Sporløs, eller Lion, men utroligt vedkommende på en meget saglig måde. Om ikke andet, så er den helt klart værd at se.