Det er slet ikke til at fatte, at det virkelig finder sted. Som en ren gyserfilm bliver vi som filmseer guidet rundt i USAs systematiserede justitsmord, hvor politiet bliver trænet til at lokke en tilståelse ud af folk, som tydeligvis er uskyldige, bare fordi det ser godt ud på deres opklaringsrate, og løser mordet hurtigt.

Fænomenet kaldes for ‘False Confessions’, altså falske tilståelser, og som Katrine Philp viser i sin film, så er det en uhyggelig udbredt ting i det amerikanske samfund, bl.a. fordi politibetjente godt må lyve over for en mistænkt, og opdigte bevismateriale efter godt befindende.

Helt rædselsfuldt er det dog ikke, for visuelt er filmen betagende. Billedet er rent, dybdeskarpheden er lav, og kompositionen er åbenlyst gennemtænkt. Normalt ville det være et minus for en dokumentar, der sætter fokus på et meget samfundsrelevant emne, men fordi det er så langt ude, og fordi Katrine Philp ikke bare bruger det som en gimmick, men virkelig har tænkt det hele igennem, så bliver filmen til en følelsesmæssig thriller, fordi man hele tiden går og håber på, at der sker en uventet drejning.

Ligesom billedet er flot, så er lyden også i international klasse. Peter Albrechtsen har i efterhånden mange år bevist, at han er vel nok Danmarks bedste lyddesigner, og selv i en meget informativ dokumentar som denne, så formår han at skabe en livlig lydside.
Jeg kan ikke anbefale filmen nok. Emnet burde være en del af pensum, og så er filmen både underholdende og informativ. Så hvis ikke du fik set den til premieren på DOX, så gør dig selv en tjeneste, og sørg for at se den, mens den stadig bliver vist i løbet af festivalen.