Endelig en gennemført vesterlandsk film med Jackie Chan

Med “The Foreigner” har vi en kompliceret historie om politiske intriger, terrorisme, retfærdighed og hævn. I starten følger vi den afdæmpede kinesiske restaurantejer Quan (Jackie Chan). Han har lagt sin brutale fortid bag sig, og lever nu en stilfærdig eksistens, som et almindeligt medlem af samfundet, hvor det mest barske omkring er, at han er overbeskyttende over for sin teenagerdatter. Alt går dog fuldstændig galt, da hans datter bliver et tilfældigt offer for et terrorangreb begået af NRA. Herefter bliver vi introduceret til Pierce Brosnans karakter, Liam Hennessy, der som en af lederne i den irske regering har rødder i netop NRA og ender med at blive trukket ind i begivenheden.

To kæmper mødes
Filmen krydsklipper mellem de to hovedpersoners historier, henholdsvis det politiske- og hævndramaet. Det kan lyde temmelig rodet med to så vidt forskellige verdener, der kolliderer med hinanden, men tonalt passer de virkelig godt sammen her. Det skyldes hovedsageligt, at skuespillet er helt i top.

Efter hans vestlige gennembrud med Rush Hour i 1998, har Jackie Chan ikke fået lov til at gøre meget andet end at skære grimasser og udføre hæsblæsende stunts, men endelig får vi lov til at se skuespilleren Jackie Chan i en engelsksproget film. Chan er meget mere end blot en stunt-koordinater med et sjovt ansigt, og det demonstrerer han flere gange her. Det er særligt i de meget emotionelle scener, at Chan stråler – også selvom han stadig taler temmelig gebrokkent engelsk.

Jackie Chan er også oppe i årene nu, hvor han er blevet 63 år gammel, hvilket betyder at actionsekvenserne er trimmet en hel del ned, i forhold til hans Hong Kong film fra 1980’erne. Heldigvis så er det faktisk en positivt ting i dette tilfælde, da de kortere slåskampe skaber en større intensitet, og de er meget mere dramatiske, fordi folk ikke kan tage et utal af spark i ansigtet, men faktisk fysisk tynges af kampene.

På samme måde er Pierce Brosnan blevet en del mere moden med årene, og han besidder en karisma og tilstedeværelse, som slet ikke fandtes, da han var Remington Steele. Desværre er Brosnans del af historien helt klart den mest snørklede. De politiske intriger ender gradvist med at blive unødigt kringlet her. Filmen lægger ellers ud med at have en meget enkel præmis, men til sidst giver årsagerne til terrorangrebet ikke rigtig nogen mening – selv for dem, der har stået bag.

The Foreigner er et solidt drama. Hævndramaet med Jackie Chan er fuldstændig gennemført, og Chan viser sine evner som skuespiller, ligesom hans actionsekvenser med årene er blevet meget mere jordnære. De få scener med Jackie Chan og Pierce Brosnan er helt klart højdepunkterne, for det er mødet mellem to cinematiske kæmper. Der er dog ingen tvivl om, at det politiske drama helt klart trækker resten af filmen ned, men man keder sig dog aldrig på noget tidspunkt.