Sophie Thatcher er fremragende som Iris
Companion starter med at følge parret Iris og Josh. De skal afsted på en weekendtur i et afsides sommerhus, hvor de skal hygge sammen med deres venner. Alt lader til at være fryd og gammen, men der går ikke længe, inden den hyggelige tur tager en mørk drejning. Det viser sig nemlig, at Iris er en robot, som Josh ejer, og med udgangspunkt i det twist, får vi en fortælling, der udforsker alt fra identitet til social kontrol, indkapslet en dramatisk og til tider næsten sort komedie.
Det er på mange måder en solid oplevelse. Filmens science fiction-koncept er fornemt udført, og gør også meget klogt i at holde sig i baggrunden. Teknologien er mere et påskud for at udforske eksistentielle tematikker, og ikke så meget et dybdegående element i sig elv. Så selvom konceptet måske er interessant, er det ikke mere kompliceret, end det behøver at være.
Der er heller ikke en finger at sætte på selve produktionen. Alt fra cinematografien til lyden og de visuelle effekter, er i høj klasse. Men på trods af den tekniske snilde, savner man alligevel noget idiosynkratisk, eller et særpræg, der gør den mere en vellavet.
Båret af et dysfunktionelt par
Hvad, der til gengæld fungerer upåklageligt, er de to hovedroller. Sophie Thatchers præstation som robotten Iris er intet mindre end fremragende. Hun formår at tilføre karakteren en flerfacetterethed, der gør Iris til filmens mest dragende figur. Dannelsesrejsen, for den pludseligt selvbevidste robot, er både rørende og skræmmende, og Thatchers evne til at balancere disse elementer er imponerende.
I den helt anden boldgade har vi Jack Quaid i rollen som Josh. Josh er en vaskeægte, ynkelig mandsling, der lider af så meget selvmedlidenhed, at han er gennemgående forfærdelig. Megen af filmens sorte humor udspringer fra hans karakter, der så øretæveindbydende, at man må holde latteren tilbage, når han snakker om, hvor hårdt det er at være ham. Quaid er med andre ord perfekt i rollen, og portrætterer Josh på en måde, hvor man elsker at hade ham.
Companion er en film, der på mange måder leverer en solid og underholdende oplevelse. Skrevet og instrueret af Drew Hancock, er det en interessant blanding af science fiction og horror, med et strejf af sort humor, der holder publikum engageret gennem hele dens 90 minutters spilletid. Den en vellavet og engagerende, men aldrig exceptionel. Præstationerne fra Sophie Thatcher og Jack Quaid er så gode, at man aldrig keder sig, men i sidste ende er historien ikke så original, som man kunne have håbet.
