Den iskolde udgave af Taken

I Cold Pursuit følger vi snerydderen Nels (Liam Neeson), der bor et iskoldt sted i Denver, hvor det altid sner. Han er en respekteret mand i det lille lokalsamfund, og lever en fredelig og stille tilværelse med sin familie. Denne idyl eroderer dog med det samme, da hans søn bliver myrdet, og Nels opslugt af hævn, beslutter sig for at tage sagen i egen hånd, og stoppe den narkobande, der stod bag mordet.

Hvis du synes historien lyder bekendt, så er det ikke bare fordi, dette er en genindspilning af den norske film Kraftidioten, men nok mest af alt, fordi plottet lyder som mange af de actionfilm Neeson har lavet henover de seneste 10 år. Hævntemaet er ligesom i Taken den narrative drivkraft, men i denne omgang er der også drysset et tykt lag sort humor henover begivenhederne.

En snerydder tager hævn
Selvom Neeson ikke er ligeså slagkraftig, som i andre af hans film, bliver der stadig langet en del lig over disken. Og i takt med at ligene efterhånden hober sig op, er det også som at filmen bliver mere og mere absurd, og grinagtig – på den gode måde. Den stereotype gangster historie bliver for alvor dekonstrueret i denne iskolde kulisse, og i langt størstedelen af filmen slipper instruktør Hans Petter Moland, meget godt fra hans første udenlandske produktion.

Liam Neeson er i de senere år gået hen og blevet temmelig utroværdig, som den blodtørstige hævner, der kan slå alt og alle ihjel. I den kontekst, passer rollen som Nels ham meget bedre, da han som sagt bare er en snerydder, der roder sig ud i et absurd hævnplot. Neeson var tidligere kendt som en seriøs skuespiller, og han beviser også her, at han stadig har en karisma, der gør ham i stand til at spille en mere afdæmpet og indadvendt skikkelse. Denne samme udstråling besidder resten af ensemblet dog ikke.

Eksorbitant ensemble
Det er tydeligt, at budgettet ikke har været til at skaffe de alle bedste skuespillere, og det kommer ikke bare til udtryk ved, at Laura Dern pludselig forsvinder ud af filmen, men også, at alle dem omkring Neeson er ekstremt karikerede. Værst er Tom Bateman som narkobaronen ’Viking’, der ikke besidder den mindste smule subtilitet. Heldigvis er historien så sort, at det overdrevne skuespil hjælpe filmen i sidste ende, men det forhindrer den også i at blive noget helt særligt.

Cold Pursuit, er en ganske underholdende sort komedie, og leverer også en (sjældent) velspillende Liam Neeson. Det afdæmpede tempo, den fornuftsstridige historie, og en lidt mere almindelig ’actionhelt’, gør det til en fornøjelse at sidde igennem, selvom ingen andre i filmen gør det lige så godt som Neeson. Det er virkelig en absurd gangsterfortælling, og er man til denne form for voldelig komik, er det en meget stilren produktion, men så heller ikke mere end det.