En coming-of-age film for alle aldre
Med filmen Close rejse vi tilbage til, hvordan det var at være en ung og forvirret teenager, men selvfølgelig med en lidt mere klar og dramatisk fortælling, end det var tilfældet for de fleste af os, når vi mindes den tid. Vi møder de to 13-årige drenge Leo og Remi, der er bedste venner. De tilbringer dag og nat sammen og er så tætte, at da klassekammeraterne begynder at spørge ind til forholdet og drille dem, som børn gør, sætter det deres venskab på prøve. Aldrig før, har de sat ord på deres relation, og som så mange andre mennesker, der er ved at finde sig selv, bliver det ikke gjort nemmere af, at de andre, man gerne vil spejle sig i, begynder at pege fingre og gøre nar.
Det er et meget enkelt setup, om forholdet mellem Leo og Remi, krydret med, hvordan det er at finde sig selv i teenageårene, og det kunne meget let have endt som en meget didaktisk og firkantet film om børn, fortalt fra et voksent perspektiv, men heldigvis er eksekveringen noget nær perfekt.
Venskabet i fokus
Kameraet er ikke bare bogstaveligt talt i børnehøjde, men historiens gang bliver fortalt fra Leos perspektiv, der er virkelig bange for ikke at passe ind. Selvom jeg efterhånden må spejde flere årtier tilbage for at mindes mig selv i den alder, fremstår problematikkerne umanerlig genkendelige. Værdien af de andre børns opfattelse, fremstår som det største problem i hele verden, og den vigtighed får alle begivenheder lov til at have – lige netop fordi de fleste situationer har den betydning i den periode af livet.
En af hovedårsagerne til, at man også som voksen seer rejser følelsesmæssigt tilbage til teenageårene, skal helt klart krediteres til de unge skuespillere. Jeg ved ikke, hvordan instruktør Lukas Dhont har fundet de to drenge Eden Dambrine og Gustav De Waele, som spiller henholdsvis Leo og Remi, men de fremstår uomtvisteligt som rigtige børn, med alle deres skæve grimasser, fjogede grin og følelser, der er svære at sætte ord på, når de tilbringer tid sammen. Det er virkelig en sjældenhed, også blandt voksne, professionelle skuespillere, så de skal virkelig have ros og anerkendelse for deres præstationer.
Close handler måske på overfladen om det intense venskab mellem to teenagedrenge, men er i virkeligheden en coming-of-age fortælling om den periode af livet, hvor man skal finde sig selv. Historien er meget enkel, men udførelsen er lige så autentisk, at man ikke kan lade være med at blive revet med. Det er en film, som er værd at se for folk i alle aldre. Både unge mennesker, der har brug for at blive anerkendt og set, men også for det ældre publikum, der måske har glemt, hvordan det var at være ung engang.
