Et liderligt sansebombardement
Instruktøren Luca Guadagnino har en helt særlig evne til at skabe en speciel følelse i hans film. Jeg har svært ved at sætte fingeren på, hvad det er for en følelse, for hans film kan være meget forskellige. Men lige meget om hans film omhandler kannibalske teenagere, komplicerede kærlighedsfølelser i 80’ernes Italien eller tre personers liv inden for tennisverdenen (som tilfældet er med denne film), så har jeg altid lidt den samme følelse. I bund og grund er det nok en følelse af at være ekstremt medrevet, underholdt og investeret i historien og karaktererne, men da hans film er så forskellige i deres udtryk, har jeg svært ved at præcisere, hvad der giver mig den følelse hver gang – selvom det selvfølgelig nok handler om en symbiose af veludarbejdet historie, karakterer, filmisk udtryk, skuespil og dialog.
Samme symbiose kommer til udtryk i denne film, som omhandler et liderligt kærlighedsdrama mellem tre personer og deres besættelse af hinanden og tennis. I filmen følger vi Tashi (Zendaya), som var en kommende stjerne på tennisbanen, indtil en skade satte en stopper for hendes karriere. I stedet blev hun træner og er nu gift med tennisspilleren Art (Mike Faist), som hun også træner. Art er tidligere stjerne, men har en nedadgående karriere og for at ændre den, tilmelder Tashi ham til en lille Challengers turnering for at få ham tilbage på vindersporet. Problemet er blot, at i Challengers turneringen venter Patrick (Josh O’Connor), som er Arts tidligere bedste ven og Tashis ekskæreste. I flashbacks får man oprullet hele trioens fælles historie, som byder på tennis, sex og intriger.
Visuelt betagende og med dybe karakterrelationer
Symbolikken i sammenligningen mellem sex og tennis er bestemt ikke subtil i denne film, men det gør skam heller ikke spor, når udførelsen er så flot. Alt fra tenniskampe til intens sexopvarmning bliver fremstillet så utroligt lækkert og betagende, at man ikke kan kigge væk. Generelt er ’Challengers’ en ekstremt flot film fyldt med flotte kameraføringer, dragende indstillinger og overordnet set egentlig bare en imponerende visuel stil samtidig med, at lydsiden er markant og intens med højtempo-musik, som udpensler det intense drama.
Filmens visuelle side er et sandt sansebombardement, men det visuelle bliver i den grad bakket op af nogle interessante karakterer. Dynamikkerne mellem Art, Patrick og Tashi er det, der virkelig skaber denne film. Samtidig er filmen uhyre velspillet, og Faist, Zendaya og O’Conner er sublimt castet. Og så ser de alle sammen endda troværdigt aldersmæssigt ud lige meget om de spiller 18-årige eller 31-årige.
Guadagnino har endnu engang formået at skabe en intens medrivende følelse i dette imponerende genremix af en sjov, liderlig og intens drama-kærligheds-sportsfilm.
