Noget af en langgaber
Jeg er godt klar over, at Rasmus Heide på ingen måde laver kunstfilm, og endda meget stolt har fortalt utallige gange, hvordan han laver film til den almindelige dansker. Fred være med det, for der bør være plads til filmskabere som ham. Det hele ville nemlig være meget trist, hvis alle instruktører var prætentiøse filmnørder, der var besat af filmmediet som en kunstform, og primært lavede film for at tilfredsstille deres eget ego. Filmmediet har brug for folk som Heide, der vil lave film til dem, som godt kan lide at se film, men ikke nødvendigvis har lyst til at sidde og overanalysere hvert et klip efterfølgende. Filmmediet generelt vil være meget mere uinteressant, og vores lille danske andedam, vil være meget mere ensporet.
Når alt det så er sagt og skrevet, er Centervagt nok Rasmus Heides værste film til dato. Heide bryster sig som sagt af at være en mand af folket, men der må også være en nedre grænse for, hvor lidt umage man kan gøre sig.
Klichéer i stedet for komik
Filmens plot er meget ligetil. To centervagter får at vide, at den ene af dem skal fyres ved månedens udgang, og for at bevise deres værd, begynder den ene af udgive sig for at være en tyv, der røver indkøbscenterets butikker, mens den anden på spektakulær vis stopper ham.
Det lyder måske som et interessant plot, og det minder også meget om plottet fra den morsomme svenske komedie Kopps. Lighederne starter og slutter dog her, for hele filmen bærer enormt meget præg af, at den er blevet lavet i en fart. Det er som om, hver eneste potentielt humoristiske situation, udmunder sig i den hurtigste og nemmeste løsning. I stedet for at bruge det enkle setup som udgangspunkt for en masse skøre idéer, ender det med at være en kavalkade af klichéer, der sjældent er hverken særligt sjove eller opfindsomme.
Rent filmteknisk er der heller ikke meget at skrive om. Filmen ligner en YouTube-video, fordi lyssætningen er overbelyst som var det en billig sitcom, og så virker det som om, hver eneste indstilling kun er blevet optaget én gang, fordi replikkerne lyder som om de bliver læst op fra en teleprompter. Det værste er dog, at filmen ikke er sjov. Den eneste komiker i filmen, som får lov til at folde sig lidt ud, er Rune Klan, og han har ganske enkelt ikke noget at arbejde med. For Glen, som hans karakter hedder, er en gennemført endimensionel person, som kun har et mål i tilværelsen, og når han ikke har nogen andre at spille op imod, falder han og filmen fuldstændig til jorden.
Jeg kunne bruge rigtig meget tid på at dekonstruere filmen og påpege hver enkelt ting som ikke fungerer, men det vil ingen være tjent med, for svaret er meget ligetil. Jeg finder ingen nydelse i at skrive det her, men jeg sad ganske enkelt og kedet mig igennem hele filmen, fordi intet inviterede mig til at blive engageret – og det er det største tegn på en fiasko, når det kommer til en komedie. Historien er meget basal og forudsigelig. Filmteknisk er den sløset, og hvad angår komikken, virker manuskriptet mere som et første udkast end et endeligt slutprodukt. Der er ingen tvivl om, at Rasmus Heides filmografi har sin berettigelse, men man skal være noget af en Heide fan, hvis man skal få noget ud af filmen her, og eftersom jeg ikke er det, endte Centervagt med at være noget af en langgaber.
