En film om ungdommens store følelsesliv
I sommeren 1983 møder den 17-årige Elio (Timothée Chalamet) for første gang den ældre Oliver (Armie Hammer). Elio er på sommerferie i Norditalien med sine intellektuelle og sofistikerede forældre i deres store villa, og Oliver kommer fra USA som praktikant hos Elios far. Der går ikke lang tid før små, men intense gnister begynder at tændes mellem de to unge mænd, og snart blomstrer et begær og en kærlighed imellem dem som de sent vil glemme.
En sommerromance
Call me by your name er i sin enkelhed en fortælling om en sommerforelskelse og overgangen fra barn til voksen. Der er ikke nogen rigtig form for drama eller spænding i fortællingen om de to unge mænds kærlighed bortset fra det umulige i den. Elios forældre er utroligt åbensindede og forstående, og Elios forelskelse i og lyst til Oliver er også gengældt. Det var for mig derfor svært at finde det fængende i fortællingen om de to elskende. Det er i den grad en historie, som vi har hørt før; en sommerforelskelse som ebber ud i takt med, at dagene bliver mørkere og koldere for til sidst at slukkedes helt eller blot hengå som dejlige minder. Selvom Elio og Oliver har svært ved at finde hinanden, så er det mere på grund af livets gang, end det er store følelser og konflikter som spiller ind. På den måde bliver Call me by your name end utroligt enkel film, som desværre også ender med at lige enkel nok.
Dermed ikke sagt, at den ikke var god. Den var helt udholdelig, men det er udelukkende skuespillernes fortjeneste og filmens smukke omgivelser. Alle skuespillerne gør et virkelig godt arbejde og formår at få tilskueren med dybt ind i deres følelsesliv. Samtidig er det ren nydelse at drømme sig væk til Norditalien fyldt med lækker mad, varme og vin.
Desværre er det bare ikke helt nok, og jeg må ærligt indrømme, at filmen for mig både var skuffende og kedelig. At man har valgt at skildre et kærlighedsforhold mellem to mænd gør den ikke automatisk mere interessant, selvom det ofte bliver redningen på lettere trivielle film. Men skuespillet var både modigt og godt, og jeg synes det er sejt gået, at så ung en skuespiller som Timothée Chalamet tør kaste sig ud i en ret krævende rolle som den lystfyldte og forvirrede teenager Elio.
Jeg giver derfor i sidste ende Call me by your name fire stjerner, fordi skuespillet er virkelig fornemt, og fordi filmens smukke lokalitet påvirker en, selvom historien ikke gør det.
