En fantasiløs folkekomedie

Lystspillet er for alvor tilbage med komedien Bytte bytte baby. I filmen møder vi de to par, Cecilie og Andreas, samt Liv og Malte, der begge går og drømmer om at blive forældre. Desværre har de fra naturen meget svært ved at gør det, og derfor har de begge søgt hjælp hos en fertilitetsklinik for at kunne gøre drømmen om forældreskab til virkelighed. Alt ser ud til at skride fremad i den skønneste orden, indtil de pludselig får at vide, at klinikken har byttet om på de befrugtede æg, så de to kvinder bærer hinandens baby.

Det er et klassisk setup til en bred folkekomedie, og selvom det ikke er min personlige kop te, er der ikke noget i vejen med at lave film til resten af biografpublikummet. Brede, genredefinerede film som denne har eksisteret siden tidernes morgen, og med god grund, fordi publikum ved, hvad de får. Der er noget befriende ved at flygte fra hverdagens kaos, få grint ud, og så forlade biografmørket med en lille morale, der ikke forsøger at ændre hele ens syn på tilværelsen. Problemet er bare, at det meget hurtigt kan blive både forudsigeligt og letkøbt.

© SF Studios

Klichéerne står i kø
Hvis man har set nogle af de utallige, gamle danske komedier, hvor Karl Stegger altid poppede op, kan man allerede se hele filmen for sig, alene ved at lade blikket hvile på plakaten. Du har klassikeren med, at modsætningerne mødes, i dette tilfælde kontrolfreaken Cecilie og føletypen Liv, der bliver tvunget til at forholde sig til hinanden, og det kommer der en masse komiske situationer ud af. Du har mændene, der er så vattede, at man aldrig er i tvivl om, at de mest af alt er baggrundstapet. Det hele bliver selvfølgelig krydret med en forceret dramatisk afslutning, hvor de to par bliver konfronteret med deres mangler, men så bliver det heller ikke mere voldsomt end det.

Strukturen, med den letbenede komik i første og anden akt, efterfulgt af en lidt mere seriøs tredje akt, hører til genren, men det er svært at finde andet end strukturen i filmen. Det er den ene kliche efter den anden. Alt kan forudsiges, og alt er så firkantet, at man ikke kan holde af nogen af karaktererne. Et godt eksempel på fantasiløsheden er Mille Dinesen, der endnu engang spiller en højspændt og urimelig kvinde, som hun har gjort så mange gange før, og her er hun intet mere. Selvom forventningerne ikke er store, til så bred en komedie som denne, mener jeg sted godt, at man kan forlange bare et minimum af opfindsomhed, når det kommer til karaktererne.

Under de næsten to timer som Bytte bytte baby varede, sad jeg hele tiden og ventede på, at filmen skulle bidrage med bare en enkelt idé, situation eller betragtning, som kunne løfte den ud af klichéernes sump. Det skete bare aldrig. Filmen er teknisk set en sammenhængende folkekomedie, da genrekonventionerne ihærdigt bliver fulgt fra start til slut, men det er også, hvad roserne rækker til. Det er svært at se, hvem filmen henvender sig til, men det er i hvert fald ikke mig.

© SF Studios