Jeg har det virkelig dårligt med at skulle anmelde Burying the Ex. Det skyldes, at det er nogen rædselsfuld film, det er den langt fra, men nærmere, at den ikke er noget særligt.

Taget i betragtning af Anton Yelchins alt for tidlige bortgang, er det trist at se tilbage på film som denne, der blot var et skridt i retning af noget meget større fra hans side af, men som vi aldrig nogensinde kommer til at se mere af.

Et trist tilbageblik.
Kortsagt er Burying the Ex en zombie komedie, hvor vi følger Max (Anton Yelchin), der befinder sig i et utåleligt forhold med den kontrollerende og på alle måder ulidelige Evelyn spillet af Ashley Greene. Max er dog så konfliktsky, at han aldrig får taget sig sammen til at slå op med hende, så da han falder for den betagende Olivia (Alexandra Daddario), sidder han virkelig i saksen. Heldet ser dog ud til at gå hans vej, da hans kæreste dør, hvorefter han kan indlede et forhold med kvinden han inderste inde er forelsket i. Det viser sig dog at være uheld i held, da kæresten vender tilbage, nu som zombie, og vil have, at de skal være sammen for altid.

Præmissen er skam meget morsom, og trioen gør det godt i deres respektive roller som tøffelhelt, uudholdelig kæreste og dybt fortryllende kvinde. Deres udvikling er dermed lagt på forhånd, og så kan vi have en masse sjov med den absurde præmis, men virkelig sjovt bliver det aldrig rigtigt. Det hele er simpelthen fortænkt, og der er slet ikke noget af den spontanitet og usædvanlighed, der skal til at hæve historien over noget, der ligeså godt kunne have været en YouTube-video. Filmhåndværket er dog på sin plads og ensemblet er godt nok til, at man aldrig keder sig, men filmen går heller ikke over i verdenshistorien som noget mindeværdigt.