Bridget Jones er lige så akavet, som hun altid har været
Den romantiske komedie har trange kår i disse tider, måske ikke i antal, men i kvalitet. Der er efterhånden langt mellem, at genren lander i biografen, så hvis man er fan af, det man noget nedladende kan kalde ”tøsefilm”, må man ofte tage til takke med det billige skrammel på streamingtjenester. Det er derfor meget sigende, at når vi endelig får en ny en af slagsen, er det baseret på noget, som vi allerede kender.
Næsten 25 år efter, vi første gang blev introduceret til Bridget Jones, er hun nu tilbage i Bridget Jones: Vild med ham. Tiden er også gået i filmland, hvor Bridget ikke bare nærmer sig de halvtreds, men også har levet et helt liv. Hun har været enke i de seneste fire år, siden Mr. Darcy døde tragisk under en humanitær mission i Sudan. Bridget er gået følelsesmæssigt i står og fokuserer udelukkende på sine to børn Billy og Mabel. Hendes venner, inklusive Daniel Cleaver, får hende dog ud på markedet igen, og så begynder hendes vanligt kaotiske akavede kærlighedsliv igen at blomstre.
Som et varmt tæppe
Selvom genren ikke bliver genopfundet, så er den tilbage med bravur. Man får serveret alle de fjollede, sjove og følelsesladede øjeblikke, man forventer, men undervejs er der alligevel et par tekniske finesser, der gør det til mere end blot den sædvanlige metervare. Bridget Jones er stadig så kikset og forvirret, at man i modsætning til fotomodeller i Hallmark-film, faktisk ønsker, at hun finder kærligheden. Du har også det velkendte trekantsdrama, der så ikke er et trekantsdrama alligevel. For selvom der er to bejlere, overlapper de ikke med hinanden, så vi slipper for en ulidelig tvekamp mellem to mænd, der slet ikke hører nutiden til, og nok aldrig vil kunne gøres lige så godt som i den første.
Bridget Jones: Vild med ham leverer præcis det, som fans af serien forventer. Meget har ændret sig i de sidste to årtier, men Bridget er stadig den samme. Med masser af humor, følelsesladet romantik humor og en hovedperson, man ikke kan lade være med at holde af, er det svært ikke at blive underholdet. Selvom filmen ikke på nogen måde er revolutionerende, gør den, hvad den skal og en lille smule til.
Filmen er unægtelig primært målrettet et kvindeligt publikum, men jeg må også erkende, at den ikke var forfærdeligt at sidde igennem som mand. Så hvis ens partner gerne vil ind og se den, behøver man ikke at frygte to forfærdelige timer.
