En romantisk gyser, der er svær at sidde igennem

Det er meget svært for mig at bedømme den her film. Fordi skåret helt ind til benet, skal jeg prøve at vurdere, om det er lykkes at skabe en romantisk gyser. Svaret er helt objektivt ja, fordi kærlighedsfortællingen mellem Maren og Lee fremstår troværdig, og så bliver der heller ikke holdt tilbage med uhyggen. De to mennesker finder ikke bare et fælles ståsted, gennem deres rodløse tilværelse, men også deres hang til menneskekød, er noget, der binder dem sammen. De to skuespillere, Timothée Chalamet og Taylor Russel, gør det også godt, men det er i den gyselige del, at kæden knækker for mig.

Brutal at se
Jeg kan ikke erindre, hvornår jeg sidst har følt mig så fysisk utilpas, mens jeg sad og så en film. Min brækrefleks var i fuld bravur, ligesom jeg også må blankt erkende, at den kvalmende fornemmelse efterhånden gjorde det svært at sidde og fokusere på historie, der blev fortalt på lærred. Derfor er det umanerlig svært for mig at fælde en dom over filmen her.

Fordi på den ene side er Bones and All, teknisk set en meget vellykket genrehybrid mellem et romantisk drama og en decideret body-horror gyser. Du har alle de store romantiske og bombastiske store følelser manifesteret, og selvom præsentationen til tider kan blive lidt for skinger til min smag, ville konjekturerne af kærlighedshistorien mellem Maren og Lee, sagtens kunne passe ind i en ”almindelig” fortælling, om to forvirrede mennesker, der finder en retning i livet gennem hinanden.

På samme måde er gyserdelen, hvis jeg prøver at se bort fra mit personlige ubehag, også teknisk vellavet. Mark Rylance har sjældent været mere klam, end som den makabre Sully, der er en allegori til grooming, hvor en voksen forsøger at danne en relation til ung person, for senere hen at udnytte det. Med sine rådne tænder og savlende tilstedeværelse, rejser alle hårene sig på ryggen.

Derfor kan jeg heller ikke entydigt fortælle, om det er en film, der er værd at anbefale. Jeg ved ikke om missionen lykkedes, men patienten døde, eller om det var planen fra starten. En ting er dog sikkert, jeg kommer aldrig til at se filmen igen.