Johnny Depp er fantastisk som noget andet end en fastelavnsklovn.

Black Mass er den utrolige og gruopvækkende, men sande historie om den berygtede gangsterboss, James ’Whitey’ Bulger, der i 1970’erne indgik en aftale med FBI om at blive deres informant. Bulger var ikke en stor trussel for FBI på dette tidspunkt, så denne alliance, som ganske vist var fortrolig og ulovlig, kunne bruges til at få ram på den italienske mafia, som styrede Bostons gader.
I mellemtiden forblev Bulger beskyttet.

Alliancen kunne kun opstå på grund af FBI-agenten, John Connolly. Connolly og Bulger voksede op sammen, og et naturligt bånd, loyalitet og tillid bandt dem sammen, selvom de to befandt sig på hver side af loven. Bulger kunne gøre hvad han ville, bare han gav FBI oplysninger om italienerne. Dette førte til en langsom udryddelse af den italienske mafia i South Boston, men en oprejsning for Bulger og hans White Hill Gang.

Black Mass er en film bygget på en historie, der næsten er for god til at være sand. For, nå jo, Bulgers lillebror, Billy Bulger, var statssenator i Massachusetts på samme tidspunkt som hans storebror herskede i South Bostons underverden. Det er en historie, der bygger på forviklede relationer, der er stærkere end lovens lange arm. Det er en historie om magtsyge og grådighed. Og fremfor alt er det en historie om Jimmy ’Whitey’ Bulger, en psykopatisk gangsterboss, der i to årtier kunne gøre præcis hvad han ville.

Fantastiske præstationer af Depp og Edgerton.
Det er en lettelse endelig at se Johnny Depp i en rolle, hvor det ikke ligner, at han er på vej til fastelavnsfest. Ganske vist har han i denne rolle også fået en ordentlig omgang i sminkestolen, men han spiller et ægte menneske. Han gør det fremragende som den iskolde, beregnende og psykopatiske Jimmy Bulger. Han er som transformeret. Han er Bulger. Stemmeføringen er dyb og afmålt, udført med en klingende Boston-dialekt. Øjnene er isblå og håret hvidt og tilbagestrøget, og hans sleske og manipulerende facon får nakkehårene til at rejse sig på selv den største kyniker. Nok er filmen voldelig og blodig, men det er først når du møder Bulgers koldblodige-blik, du får lyst til at kigge væk.

Også Joel Edgerton gør det glimrende som FBI-agenten John Connolly. Han formår er skildre tvetydigheden i Connollys karakter til perfektion. På den ene side er han den klassiske ’good guy’, der med sit bløde og varme ydre charmerer sig ind på tilskueren. Han vil steder i FBI, men han er et svært offer for selvbedrag. Han lader sig manipulere af Bulger, og som Bulger får mere og mere magt i Bostons underverden, bliver Connolly mere involveret. Men han vender det blinde øje til, for Bulger er jo én af hans egne. En Southie-dreng – ikke en rigtig trussel for FBI. Men hvor meget er Connolly egentlig blevet manipuleret til, og hvor meget ved han egentlig om Bulgers bedrifter?

Southie
’Southie’. Det navn høres mange gang i løbet af filmen. Det er dét, der er omdrejningspunktet for hovedrollerne i denne film: det er deres fødeby, det er deres kongerige. Det er dét, der bringer dem sammen. For Southie er ikke bare et nabolag, som oven i købet ligger i den snuskede ende af byen, det er en mentalitet. Bulger-brødrene og Connolly er vokset op sammen her, og de deler et sentimentalt tilhørsforhold til nabolaget og den irske kultur. Når man er vokset op sammen i Southie, er man loyal overfor hinanden. Også selvom det indebærer, at den ene bliver senator, den anden FBI-agent og den tredje psykopatisk gangsterboss og massemorder.

Det er netop her, filmen har et mindre problem. Det kan nemlig være meget svært at sætte sig ind i denne loyalitet som tilskuer. Billy og Jimmy sidder en dag i barndomshjemmet og spiller kort med deres mor, som det mest naturlige i verden. Der er ikke et snært af foragt eller had i mellem dem, selvom Billy udmærket er klar over, hvad hans storebror har gang i. Tidligt i filmen siger Billy til Connolly: ”Jimmy’s business is Jimmy’s business”.

Der er da heller ikke tegn på, at Billy hjælper sin bror fremad i den kriminelle underverden. Tværtimod. Han blander sig bare helt og aldeles udenom. Han er ren, han er klassens artige dreng, men synes at være ualmindelig upåvirket af brorens dårlige karakter og ugerninger. Familie er familie.

Det kunne have været dejligt, hvis filmen havde valgt at fokusere lidt mere på relationen mellem de to brødre, og i særdeleshed prøvet på at give tilskueren et større indblik i, hvorfra dette stærke nabolagstilhørsforhold opstår. For hvad betyder det egentlig, at være vokset op i South Boston?

Black Mass er en stærk film, der uden tvivl er et smut i biografen værd. På mange måder er det en klassisk gangster-flick, men stemningen er lige så kold som Boston er på en vinterdag, og filmen forherliger ikke miljøet. Det er en brutal fortælling om en af vor tids største forbrydere og hans allierede John Connolly, og deres storhed og fald.