En overraskende rørende feel-good oplevelse

I Milad Avaz’ nyeste film, møder vi de tre brødre Oskar (Ari Alexander), Karl (Sebastian Jessen) og Lukas (Andreas Jessen), der efter deres mor gik bort for fem år siden ikke har set særlig meget til hinanden. En dag indkalder fogedretten dog Karl, fordi deres far har en kæmpe udestående gæld. Det bliver den noget uventede katalysator, der får samlet de tre brødre på en tur til deres far, hvor det meget hurtigt står klart, at familiebageriet bliver lukket, hvis ikke de får gjort noget ved gælden. Problemet er, at deres far (Lars Brygmann) er mere lykkeridder end realist, så det er svært at tale ham til fornuft, for slet ikke at tale om det betændte forhold mellem dem alle fire, som gør det svært at være i samme rum.

Lyder banal, men er det langt fra
Bedre tider er måske på papiret en temmelig gennemsnitlig film. Den er fuld af arketyper, klichéer, forudsigelige plotpunkter og filmteknisk er det også tydeligt, at det ikke er jordens dyreste produktion. Alligevel er der noget enormt charmerende og opløftende ved slutproduktet. Ja, der er objektive mangler, men at se film er en subjektiv oplevelse, og helheden er nogle gange mere end summen af delene, og det gør sig gældende her.

For der er ikke nogen kynisme at spore i klichéerne, men nærmere en oprigtig entusiasme for at lave film og fortælle en jordnær historie om mennesker, der har det svært med sig selv og hinanden. Samspillet mellem de tre brødre er det helt store trækplaster, og man kan ikke lade være med at grine og holde af de forvirrede mænd, der aldrig har lært at håndtere deres følelsesliv. Det er også her i skærmtiden mellem familiemedlemmerne, at man kan spore den ægte oprigtighed, der er svær at fake.

Autenticiteten i persongalleriet
Med en landskendt og dygtig skuespiller som Lars Brygmann i rollen som den ulykkelige og virkelighedsfjerne far, skulle man måske tro, at hele filmen var lagt an på hans karakter, men det er slet ikke tilfældet. Brygmann spiller en rigtig birolle, der tydeligvis ikke er blevet gjort kunstigt stor af hensyn til skuespillerens navn. I stedet er det Ari Alexander, der får æren af hovedrollen, som den mest følsomme af alle brødrene, der stikker af fra virkeligheden, når det hele bliver for svært. Hans historie er måske forudselig, men bare det, at Ari Alexander får lov og plads til at vise, hvor karismatisk han faktisk kan være, i en film med Lars Brygmann på rollelisten, vidner om en oprigtighed, der, ligesom karaktererne, er svær ikke at holde af.

Så derfor kan det måske komme som en overraskelse, men Bedre tider er ligesom Kollision, der var skrevet af Milad Avaz, men instrueret af hans bror Mehdi Avaz, langt bedre end den har nogen ret til at være. De tre brødre spillet af Ari Alexander, Sebastian og Andreas Jessen har så naturligt et samspil, at det overstråler enhver anden mangel, man måtte have med filmen. Man efterlader biografen i godt humør, ikke bare fordi filmen fungerer, men også fordi det er opløftende at være vidne til, at der stadig findes filmskabere i Danmark, som ikke er drevet af en foragt for publikum, men mere af et instinktivt talent og begejstring for at lave film – og som får lov til at dele ud af den.