Et charmerende ensemble kan ikke hæve filmen over det middelmådige

Ligesom man så det for fem år siden med ’21 Jump Street’ (og den senere efterfølger ’22 Jump Street’), bliver endnu en gammel kitsch kult-serie nu filmatiseret, og denne gang drejer det sig om 90’er ikonet ’Baywatch’. Tilgangsmåden er den samme: man laver en ucensureret selvironisk film med komik og humor i førersædet, som både hylder og gør grin med ophavsværket. Det virkede for ’21/22 Jump Street’, som blev vellykkede komedier, og spørgsmålet er så om deres succesopskrift også lader ’Baywatch’ transformere sig til en succesfuld humørbombe.

I filmen følger vi Dwayne ’The Rock’ Johnson, som tager over for tv-seriens David Hasselhoff i rollen som Mitch Buchannon. Mitch er konge af stranden, og populær blandt strandgæsterne, da alle, på en eller anden måde, kender en som har fået reddet livet af ham. Mitch får sig en række nye rekrutter til sit hold af livredder, og en af dem er den unge olympiske guldmedaljevinder i svømning, Matt Brody (Zac Efron), som bestemt ikke kommer godt ud af det med Mitch. Mistanken om at en lokal forretningskvinde importerer ulovlige stoffer til deres strand, får dog alligevel Mitch, Matt og resten af livredderne til at arbejde sammen, for at sikre det fredelige strandmiljø.

Ironisk, men aldrig virkelig sjov
Fra start af udtrykker ’Baywatch’ dens intentioner om at virke så selvironisk og overdrevet som muligt, så man ikke behøver at bekymre sig om plottet. Dette er en godt ting, da plottet, jo længere hen man kommer, viser sig at være helt hen i vejret. Filmen lægger alt vægten på det komiske aspekt, og håber at det kan holde filmen oppe, men det lykkedes desværre kun delvist. Filmen har bestemt sine sjove momenter, men desværre savner man de komiske talenter som man så i ’21/22 Jump Street’. Efron har i tidligere film, som ’Bad Neighbours 1 + 2’, vist at han bestemt har humoristisk potentiale, men det får dog ikke helt ligeså stort udtryk i denne film som man tidligere har set. Johnson og Jon Bass (i rollen som den nye rekrut, Ronnie), skaber momentvis sjove situationer, men det er desværre ikke nok til at holde filmen oppe i hele den næsten to timer lange spilletid.

Filmen har dog til tider en god og sjov tilgang til filmatiseringen, som når den udstiller hvor absurd og overdreven tv-serien var, og hvor latterligt det egentlig er at livreddere opfører sig som var de en del af en politiefterforskning. Det er når ’Baywatch’ bruger tid på selvironiske momenter såsom dette, at filmen og dialogen flyder bedst. Desværre er filmen ofte i fare for at drukne i ligegyldige og usammenhængende plot-elementer, og overraskende ringe action. Derudover dukker både David Hasselhoff og Pamela Anderson op i nogle fuldstændigt ligegyldige cameos, som er ærgerligt, når man ellers tænker at netop sådanne gæsteoptrædener kunne have føjet nogle gode grin til de selvironiske øjeblikke.

Filmen bliver lidt for lang, og stor del af tiden bruges desværre på mindre interessante plottråde og karakterer. Alligevel leverer filmen (især i første halvdel) et passende antal grin, og den selvironiske vinkel til ’Baywatch’-universet gør at filmen lige akkurat hiver sig op på tre stjerner.