På trods af de gode intentioner, ender det som en skamløs ringe film.

I den voldsramte og bandeopgørs-terroriserede del af Chicago, nemlig South side, ligger en lille Barbershop. I den ene ende står de kvindelige frisører og ordner extensions, farver hår og plukker bryn, og i den anden ende står de mandlige frisører og friserer allerede 3 mm kort hår med trimmer. Selvom byen er hårdt ramt af bandernes indbyrdes fejder, så er humøret højt i barbersalonen, hvor forskellige intriger og jalousidramaer udspiller sig.

Barbershoppens mandlige ejer, Calvin (Ice Cube), kæmper for at hans søn ikke skal ende i en bande, mens han samtidig kæmper for at barbershoppen skal køre rundt på trods af volden omkring den. Men det er svært at holde sin søn fra banderelationer, hvis man bor i centrum af det hele, så måske bliver han tvunget til at chancen og flytte det hele til byens North Side?

Hverken humor eller historie hænger sammen.
Denne film var på ALLE måder en fuser. Det kommer nok ikke som den store overraskelse, da de forrige ikke var noget at skrive hjem om, men ikke desto mindre er det en ærgerlig en af slagsen. Emnet og dilemmaerne i filmen kunne sagtens have båret historien op på et samfundsrelevantplan, uden et behov for platte jokes og dårlige skuespillere.

Fra første scene i filmen skyder den med løs krudt til alle sider, i et forsøg på at ramme vigtige diskussioner, der er fremherskende i Amerika. Her tages både forhold mellem mænd og kvinder, stereotypering af køn, bandeopgør, ”Black Lives Matter”-kampagnen og den generelle racisme mod sorte i USA op. Derfor er det så trist, at filmen på trods af alt dette ikke har noget på hjertet. Budskabet rammer aldrig dybere end, at det er forkert at behandle andre dårligt, men noget egentligt ståsted er svært at finde.

Humoren er heller ikke meget bedre, da den hovedsagelig består af laveste fællesnævner og fordomsfulde jokes. Det fungerer simpelthen ikke sammen med historien, og det er synd, for det kunne ellers have været dejligt med en komedie, der også gav lidt til eftertanken.

For når filmen forsøger at gøre op med de mange stereotyper, der eksisterer om sorte, som eksempelvis, at de er dårlige fædre, mændene ikke kan holde sig tro, og at de ikke har nogen politisk holdning, så ender denne overfladiske tilgang blot med at underbygge de fordomme filmen ellers gerne vil til livs.

Det er super ærgerligt, at man ikke har valgt at lave en lidt mere seriøs og håndværksmæssigt god komedie, som kunne tage emnerne op og behandle dem med respekt. For det er da helt klart på tide, at vi får nedbrudt de eksisterende stereotyper, til fordel for mere bæredygtige og intelligente forestillinger om vores medmennesker. Man kunne sagtens have lavet en god og underholdende film uden, at den blev for hellig, eller plat og ligegyldig, men det ser vi altså ikke her.

Filmen får, trods min store forkærlighed for Ice Cube, en stjerne. Det får den for i det mindste at prøve, og for næsten udelukkende at være en film bestående af minoriteter. Det er på tide, at vi får noget black power op på det store lærred, men bare ikke på denne måde.