Et tyndt opkog af etteren.

For 13 år siden fulgte instruktøren Terry Zwigoff op på sin fremragende debut-spillefilm ”Ghost World” med den rå og ucensureret komedie ”Bad Santa”, som blev så stort et R-rated hit, at der nu 13 år senere er udkommet en efterfølger. Spørgsmålet er selvfølgelig så om ”Bad Santa 2” kan komme med noget nyt og skabe ligeså mange grin som etteren gjorde, eller om den i stedet prøver at malke den førstes succes, uden selv at bringe det store på banen. Jeg er desværre tilbøjelig til at sige, at ”Bad Santa 2” hælder mest mod det sidstnævnte.

Fortsætter, hvor den første slap
I ”Bad Santa 2” følger vi igen Billy Bob Thornton i rollen som Willie, der ligesom i etteren bruger det meste af sin tid på at drikke og hore. Han har generelt et ulykkeligt liv, og bliver derfor lokket af sin gamle forræderiske makker (Tony Cox) til at tage til Chicago for at udføre endnu et kup. Willie finder dog i Chicago hurtigt ud af at kuppet denne gang involverer hans mor, hvilket bestemt i huer ham, da deres forhold, mildt sagt, kan betegnes som ’problematisk’.

Jeg var personligt stor fan af den første ”Bad Santa”, da den i min bog indeholdte en eminent sort og bramfri humor samtidig med, at man virkelig interesserede sig for karaktererne og historien. Desværre har man i instruktørstolen til ”Bad Santa 2” erstattet Terry Zwigoff med Mark Waters, og det har resulteret i en noget tyndere udgave.

I toeren er humoren ligeså bramfri som i ”Bad Santa”, men den formår alligevel ikke at give helt de samme store grin som man oplevede i etteren. Det er dog forfriskende at se en komedie uden hæmninger, og indenfor genren ’julefilm’, hvor der ofte laves pæne og sukkersøde film, er det rart med et gensyn til den upolerede, grove og ikke-børnevenlige stil. Der er flere fine og sjove momenter, og Brett Kelly som den små-retarderede Thurman Merman er igen meget underholdende. Dog føles Billy Bob Thorntons ’stodder’-attitude er ikke lige så tragikomisk som den gjorde i forgængeren og humoren omkring Kathy Bates som Willies mor falder ofte til jorden.

Samtidig er historien og karaktererne heller ikke ligeså interessante at følge. Meget af det synes man at have set før, og fortællingen er også rimelig forudsigelig.

Alt i alt er ”Bad Santa 2” en tyndere udgave af etteren, som ikke formår at skabe humor på ligeså højt niveau. Dog er der stadig sjove momenter til at sørge for at man ikke keder sig, og det er befriende at filmen (ligesom etteren) er uden hæmninger.