En film til folk, der virkelig ikke vil tænke for meget.

Seth Rogen gør det igen. Han formår at lave endnu en komedie, der bruger sjofle og gentagende vittigheder, vi egentlig allerede har hørt før, i et forsøg på at få publikum til at føle sig underholdt.

Bad Neighbors 2 foregår et par år efter, vi sidst forlod ægteparret Mac (Seth Rogen) og Kelly (Rose Byrne). De venter deres andet barn, og søger derfor efter noget større. Da de endelig får huset solgt, har køber 30 dages fortrydelsesret – og så sker der selvfølgelig dét, der ikke måtte ske; en ny studenterforening, Kappa Nu, flytter ind ved siden af.

Kappa Nu gør op med, at piger ikke må holde fester i deres klubhuse på universitetsområdet, derfor ligger Shelby (Chloë Grace Moretz), og hendes ”søstre” Beth (Kiersey Clemons) og Nora (Beanie Feldstein) sig i spidsen for en festlig studenterforening kun for piger.

Teddy (Zac Efron), den tidligere leder af Delta Phi, har problemer med at skaffe et job efter anholdelserne fra forrige film. Da hans Delta Phi-bror, Pete (Dave Franco), bliver forlovet og smider ham ud af lejligheden, søger Teddy desperat et job og et sted at bo. Her støder han på Shelby, som giver ham jobbet som manager for deres nystartede søsterbånd. Teddy og pigerne kommer ikke så godt ud af det med hinanden, og inden længe bliver han smidt ud af pigerne, og skifter dermed side til Mac og Kelly i et forsøg på at tage hævn og få bofællesskabet smidt ud.

En tynd kop te.
Selve plottet er temmelig tyndt. Man forventer en stor omgang PMS fra alle pigerne, men selve budskabet i filmen er om kvinders rettigheder. Der bliver adskillige gange ført paralleller til kvinderettigheder om det så er, at de ikke har adgang til at lave klubfester, eller er nødt til at opføre sig på en bestemt måde. Alle årsagerne til konflikterne i film udspringer kort sagt af, at kvinder ikke har lov til at gøre det samme som mænd. Det er helt i orden, at filmen bevæger sig omkring dette emne, men budskabet bliver tværret så meget ud, at det ender med at udstiller, hvor tynd historien i virkeligheden er.

Der er stort set ikke sket en eneste udvikling blandt karakterende siden forrige film. Den eneste, der har forandret sig er datteren, som er blevet ældre og nu har lært at sige ”Nej!”, hvilket vi i den grad også får hørt rigeligt. Gennem filmen er der kun én, der går igennem en lille udvikling, og det er Teddy. Alle andre karakterer er derimod overfladige og endimensionelle. Der er heller ingen i denne film, der tager hensyn til hinanden.

Ulidelige hovedpersoner.
Det hele handler om Mac og Kelly, der bruger alle kneb for at få solgt deres hus. De er så egoistiske, at det er umuligt at holde med dem. De tager slet ikke hensyn til Teddy, der er helt alene og forsøger at finde et sted at slå sig ned, eller Jimmy (Ike Barinholtz) og Paula (Clara Gallo), der er deres venner, og ligeledes venter et barn, men nu skal smide alt hvad de har i hænderne for at hjælpe Mac og Kelly.

Alt dette er dog filmens mangler på et narrativt plan, og det gør i sidste ende ikke så meget, hvis filmen er sjov – men det er den ikke. Jeg må desværre skuffe og sige, at der ikke var et eneste tidspunkt, hvor jeg grinede. Den eneste gang, hvor jeg smilte, var da Jimmy klædte sig ud som en klovn og forskrækker Kappa Nu pigerne. Det vil altså med andre ord sige, at ingen af hovedkaraktererne er det mindste sjove. Alle vittigheder er enten forudsigelige, sjofle eller gentagelser fra forrige film.

Bad Neighbors 2 lever på ingen måde op til de forventningerne som en efterfølger til en kassesucces, og kommer aldrig i nærheden af at bringe samme latter som etteren. Den er intetsigende, umorsom og formår på samme tid at viser alle kvinderne i et dårligt lys, selvom det modsatte nok har været hensigten. Jeg vil derfor ikke anbefale folk at se den, medmindre man er i humør til en film, hvor man ikke behøver bruge særligt mange hjerneceller.