Et intenst og altopslugende drama om arven efter AIDS-epidemien
Man kan lige så godt begynde med Helens breve til hendes søster
Forestillingen begynder og sætter med det samme rammen, for de næste ca. 8 timer med sin scenografi, der i siderne minder om et auditorium fyldt med elever, der allesammen brænder inde med en historie at fortælle. Deres historie. Men hvordan sætter man ord på alle disse følelser? Hvordan kan de bedst komponerede sætninger nogensinde være fyldestgørende, for al den kærlighed og den smerte, der fulgte med?
Det er lykkedes for Matthew Lopez, der har skrevet The Inheritance (ARVEN), som allerede har gået sin sejrsgang som denne generations mest prisvindende amerikanske teaterstykke.
Det Kongelige Teater har i Skuespilhuset givet sit publikum muligheden for at opleve det, alle, der går i teatret, håber på at opleve. Bare én gang.
Muligheden for at blive så oprigtigt bevæget, at ordene, sætningerne, scenerne og forestillingen som helhed, sætter sig og bliver en del af det kompas, der bruges til at navigere rundt i denne verden.
Jeg har aldrig savnet fiktive karakterer før. Det gør jeg i dag, dagen efter. Det piner mig, at jeg ikke længere skal være i deres liv, selvom jeg jo tydeligvis aldrig har været en del af det til at begynde med.
Foto: Palle Steen Christensen
Vi må aldrig glemme
I slutningen af første akt kommer alvoren for første gang til syne, da Walter Poole, helstøbt spillet af Jens Jørn Spottag, fortæller om AIDS-udbruddet i New York i 80 erne. Her bliver ord til billeder på den arv, vi har fået og skal værne om, ved at fortælle historierne igen og igen, til de sætter sig i fremtidens dna, som førnævnte kompas, der kan vise vejen gennem kommende lignende kriser, der altid kræver medmenneskelighed, forståelse og faktuel viden.
Det har ikke kun noget med seksualitet at gøre, det er ikke kun en arv, der vedkommer dem, der føler, de er med i klubben. Det er en arv, vi alle har ansvaret for.
De 13 skuespillere på scenen, vidunderligt hjulpet på vej af Matthew Lopez’ ord, har skabt et plausibelt og elskeligt persongalleri, der gør det umuligt ikke at kunne identificere sig med, lige meget hvilken sexualitet du selv har.
Intet i forestillingen virker urealistisk eller tilføjet, for at få en dramaturgi til at gå op.
Forestillingen lykkes med at komme ud over scenekanten, og forføre os med sin charme, men i høj grad også med sine velskrevne replikker, og gennemarbejdede karakterer.
Foto: Palle Steen Christensen
Det hele handler om et kirsebærtræ
Der kan skrives meget om handlingen, men hvorfor afsløre det her? Et referat giver hverken mere eller mindre lyst til at se noget, men jeg lover dig, at selv om otte timer virker som en uoverkommelig tur i teatret, så er det timer, der flyver forbi, og når det hele er forbi, ønsker du, at der var bare én akt mere, for hvordan er det dog muligt at sige farvel nu.
Arven kan opleves som heldagsforestilling på ca. otte timer inklusive spisepause, eller som to separate forestillinger på ca. tre timer og tyve minutter.
Efter anden pause skete der noget i publikum. Vi var sammen om det her. Alle følte sig mere trygge, og små udbrud begyndte at komme fra salen, når noget skete, der enten fremkaldte forargelse, glæde eller sorg. I de kommende pauser blev der diskuteret med dem, der før var fremmede. Hvem holdt man med, hvem kunne man lide, hvad håbede man på ville ske? En kvinde i midten af salen kom med et kæmpe tilråb, da handlingen tog en skarp drejning, og nogen havde gjort noget forkasteligt forkert i hendes objektiv. Men ingen blev irriteret. Ingen tyssede på hinanden. Vi var alle investeret kollektivt i fiktive menneskers skæbne.
Da det var slut, var det svært at forlade Skuespilhuset, og de mennesker man nu delte ARVEN med.
Der findes kun seks stjerner at give her på Kulturbunkeren, men jeg synes, der skal gives en til hver skuespiller, en til Matthew Lopez, en til instruktøren, Thomas Bendixen og en til publikum.
Det bliver 16 stjerner, og det virker næsten fyldestgørende.
Der kommer ikke mange forestillinger, som kan tale for en hel generation, faktisk nok mere for tre generationer, men her er en af de få, og jeg tager den med mig som mere end en oplevelse, jeg aldrig kommer til at glemme.
Foto: Palle Steen Christensen
Medvirkende: Emil Blak Olsen, Alvin Olid Bursøe, Jonathan Bergholdt Jørgensen, Jens Jørn Spottag, Morten Kirkskov, Magnus Haugaard, Sigurd Holmen le Dous, Anton Hjejle, Kristoffer Eriknauer, August Issac Carter, Troels Kortegaard Ullerup, Hervé Toure, og Karen-Lise Mynster. Manuskript: Matthew Lopez. Iscenesættelse: Thomas Bendixen. Scenografi, kostume- og videodesign: Palle Steen Christensen. Lysdesign: Mathias Hersland. Lyddesign: Mogens Laursen Hastrup. Oversættelse: Niels Henning Krag Jensby.
ARVEN spiller fra 25. marts til 13. maj 2023. På Det Kongelige Teater. Skuespilhuset. Store Scene.
Arven kan opleves som heldagsforestilling på ca. 8 timer inklusive spisepause eller som to separate forestillinger på ca. tre timer og 20 minutter.
