Army of The Dead

Kategori Anmeldelser af - maj 20, 2021
Army of The Dead

Army of the Dead er den seneste film fra den æstetikelskende instruktør Zach Snyder, der har stået bag film som Watchmen, 300 og seneste Justice League. Filmen her er meget i tråd med hans filmografi, for det primære fokus er på action, melodrama og masser af fede billeder i slowmotion.

Det burde være lige til at forstå, hvem filmen er henvendt til, men alligevel sidder jeg tilbage, og kan slet ikke regne ud, hvem det tiltænkte publikum er. For på den ene side er det en rendyrket actionfilm, med alle de varemærker, som du enten elsker eller hader ved Zach Snyder. Det hele handler om stilen, og der bliver virkelig gjort en dyd ud af, at gøre filmen så effektfuld som mulig, bogstaveligt talt.

© Netflix

Tonalt usammenhængende
Der er ikke sparet på nogle effekter, både dem der koster penge, men også de, der laves i klipperummet. Der er masser af zombier, som bliver myrdet på et hav af forskellige måder, så man i hvert fald bliver underholdt på den her hjernedøde måder. Problemet med filmen er dog ikke, at det er et hjernedødt spektakel af zombiefilm, hvor blodet sprøjter ud som var det marmelade, men, at den af uransagelige årsager også vil tages seriøs som et følelsesladet drama.

Hver eneste dødsscene, og der er selvsagt mange af dem, er så melodramatiske, at de er som taget ud af en soap. Det hjælper heller ikke på det, at det meste af filmen er i slowmotion, som har den uhensigtsmæssige effekt at gøre lidt for mange scener uhensigtsmæssigt morsomme.

Historien handler bogstaveligt talt om en gruppe mennesker, der vil røve bank, der er omringet af zombier, og vores ensemble består meget selvoptagede folk, der har brugt lidt for meget tid foran spejlet, og som kun er med på missionen for pengenes skyld. Og midt i dette fjollede setup, forventes det så, at vi tager dramaet mellem en for datter seriøst, fordi hun synes han er for fraværende. De to toner hænger bare ikke sammen med en film, der er grundlæggende absurd, med en spilletid på to en halv time, og hvor det meste af billedet bliver fyldt ud med hjernemasse fra de levende døde.

Så hvis du gerne vil se en hjernedød actionfilm, med Zach Snyders stil, der dog ikke er i sort hvid, så skal du nok få det, som du ønsker, men det er også værd at vide, at det følger den del melodrama med i pakken.


Army of The Dead kan ses på Netflix fra i morgen.

Skrevet af
Grundlæggeren og chefredaktøren på siden. Med min baggrund inden for medievidenskab, og forkærlighed for film, håber jeg at kunne dele mine oplevelser med andre – på forholdsvis interessant maner.
Kommentarer er lukket.