At se i mørke
En filosofisk feberdrøm
Hannah Arendt er i København for at modtage Sonningprisen. En hæder, der tildeles en person, der skønnes at have udført et fortjenstfuldt arbejde til gavn for den europæiske kultur. Året er 1975, og fra sit hotelværelse forsøger hun at skrive sin takketale. Men det viser sig at være svært, når de døde skriver med.
Hannahs mand, Heinrich, har været død i fem år, men det stopper ham ikke fra at sige sin mening, som naturligvis er, hvad Hannah tror han ville have sagt, hvis han havde været der i virkeligheden.
Det samme gælder nazisten Adolf Eichmann.
Som korrespondent for The New Yorker dækkede og skrev Hannah Arendt om retssagen mod Eichmann. Disse tekster og fremtidige filosofier om ondskabens banalitet, gjorde hende voldsomt upopulær af især det jødiske samfund, som forståeligt havde brug for et monster og ikke ”bare” et menneske, der ikke var i stand til at reflektere over konsekvenserne af egne og andres handlinger.
Hele verden på et værelse
Scenografien af Lisbeth Burian er optimal. Fra det flotte hotelværelse i 1970’ernes København, rejser vi verden rundt uden at forlade værelset. Det var en kæmpe fornøjelse at se, hvordan værelset hele tiden understøttede fantasien, foldede sig ud, for hurtigt at lukke sig sammen igen.
Ina-Miriam Rosenbaum er ikke bare overbevisende som den aldrende filosof. Problemfrit hopper hun i tid og alder. Det ene øjeblik er hun en ung bange kvinde, der bruger sine ord til at overleve og i det næste, er hun i retrospektiv konflikt med sit eget sind. Hvad skete der, skete det sådan, eller er det, hvordan hun husker, eller ønskede det skete?
Som publikum har du ikke tid til at dvæle, det må man vente med til efter forestillingen. Fremtidige værker, Hannah Arendt ikke har skrevet endnu på det tidspunkt, bliver brugt imod hende, selv om hun selv fortæller, at hun ikke har skrevet det endnu.
Kunsten at finde lyset i mørket
Benjamin Kitter og Klaus T. Søndergaard fuldender værket, og deres evne til at vise komikken i ondskabens mørke løfter forestillingen, og gør det muligt for publikum at ånde i, hvad der ellers var blevet en meget tung aften. Derved ikke sagt, at der er tale om en klovnenæse i naziuniform, men en perfekt afbalanceret timing.
Det er fascinerende at se Benjamin Kitter skabe to versioner af samme karakter. Der er Heinrich, som han var, da han var i live, og så er der en mildere version, som Hannah ønsker at huske ham.
Dramatiker Rhea Leman og instruktør Anne Zacho Søgaard har med forestillingen, Arendt – At se i mørke, skabt et mesterværk, og jeg forstår ikke, hvorfor der er så få forestillinger til rådighed.
Hvis du kan nå at få billetter, så gør det og skynd dig.
ARENDT spiller fra 5. september til 9. september 2023. Aveny-T.
Teatret Gruppe 38. fra 13 september til 16. september 2023.
Odense Teater fra 31 august til 2. september 2023.
Varigheden er ca. 2. timer og 30. minutter. Inkl. pause.
Medvirkende: Ina-Miriam Rosenbaum, Benjamin Kitter og Klaus T. Søndergaard Dramatiker: Rhea Leman. Instruktør: Anne Zacho Søgaard. Scenograf: Lisbeth Burian. Komponist: August Rosenbaum. Koreografi: Alma Toaspern. Producent: Off Off/Produktion. Fotograf: Emila Therese.
