En sorthumoristisk rejse gennem depressionens mørke

Gør noget. Der er intet at gøre
Jeg kan ikke huske, at jeg har set teater, der var så uhyggeligt og sørgmodigt på samme tid.

Det skal selvfølgelig ikke afskrække, det er ment som den største kompliment.

Sophie Zinckernagel har skrevet om sine egne erfaringer med depression og sammen med resten af holdet på Bådteatret, har de givet et meget personligt bud på, hvordan depressionens ellers så uforklarlige væsen ser ud. Et usynligt tåget væsen af alting og ingenting på samme tid.

For mange mennesker, der selv har prøvet det, er det et væsen, de aldrig helt har kunnet forklare, men i teatrets rum af scenografi, kostumer, lyd, lys og i dette tilfælde dukker, er det lykkedes at skabe en visualisering af den ellers så ubeskrivelige magtesløshed.

Sophie Zinckernagel bruger sin egen oplevelse som udgangspunkt og tilsat lidt nødvendig humor, for at skabe et par åndehuller og lys i mørket, er forestillingen Alle Dybest Nede blevet en nødvendig dokumentation og en mesterlig repræsentation.

Jeg taler for meget. Jeg siger ingenting
Teksten er ubehagelig genkendelig, men samtidig en forløsning, da de sagte ord på scenen føles som et referat af egne tidligere tanker. Mange blandt publikum vil for alvor føle sig set, hørt og alt andet end alene.

Lucia Vinde Dirchsen giver slip og lader sig synke ned i selvmodsigelserne og det indre stormvejr.

Marie Louise Wille spiller mor, der er med til at tegne et hjerteskærende billede af den hjælpeløse familie, der vil gøre alt for at hjælpe, men ikke kan. Hun spiller også psykologen, og det er her, at en stor problematik opstår.

Det er ærgerligt, at sundhedspersonalet igen står for skud som de enten gakkede eller blot uempatiske og følelseskolde. Det samme skete i forestillingen Mødrenes hus på Mungo Park, som er baseret på Liv Nimand Duvås roman. Her blev de hvide kitler også brugt som den komiske modstand, der ikke virker til at ville lytte eller hjælpe. Det er synd og et upræcist portræt af de mennesker, der vælger at bruge deres liv på at hjælpe andre.

Der er bare lige det ved det, at når man selv står i situationen, ja så er det sådan det opleves og først meget senere, kan man se det større perspektiv. Derfor er det synd for sundhedspersonalet, men samtidig en meget præcis skildring af den oplevelse, man som patient har.

Jens Gotthelf og Yulia Lystbæk spiller også hjælpende roller for fortællingens fremdrift, men det er som dukkefører, at de to gør det mesterligt.

Jonathan Svante Hjorth og Julie Amalie Svensson har skabt tre dukker til forestillingen.

Den ene er en form for spejlbillede på vores hovedperson, og de to andre en visualisering på depressionens stemmer. Disse dukker er uhyggeligt godt lavet, men det er i deres bevægelser, skabt af Jens Gotthelf og Yulia Lystbæk, at de bliver levende. For det gør de.

Deres tilstedeværelse på scenen får hårene til at rejse sig på armene, og deres stemmer løber en koldt ned ad ryggen.

Det er lyset, der gør mest ondt
Scenografien er godt tænkt i sin kliniske tilgang og er samtidig det perfekte lærred til at bruge lyset optimalt. Kostumerne spiller med på det nødvendige humoristiske og karikerede afbræk, men er samtidigt med til at tegne et abstrakt alternativ til virkeligheden.

Det kan diskuteres om forestillingen er 15 minutter for lang. Det er en hård og dyster omgang. De sidste 15, måske endda 20 minutter, virker som en hånd, der holder en fast under vand, så man ikke kan komme op til overfladen for at få den, på det tidspunkt, så desperate liltrængte luft.

Aller Dybest Nede er et dystert nødvendigt mesterværk.

Aller Dybest Nede spiller fra 24. februar til 23. marts 2024. På Bådteatret
Varigheden 80. minutter. uden pause.

Medvirkende: Lucia Vinde Dirchsen, Jens Gotthelf, Yulia Lystbæk og Marie Louise Wille. Instruktør: Simon Boberg. Scenograf: Jonathan Svante Hjorth Dramatiker: Sophie Zinckernagel. Dukkemagere: Jonathan Svante Hjorth, Julie Amalie Svensson. Rekvisitør/kostumier: Julie Amalie Svensson. Lysdesign: Morten Kolbak. Lyddesign: Jes Theede. PR & Markedsføring: Art Attack ApS. Byggere: Jonathan Svante Hjorth, Theis Firing. Aller Dybest Nede er støttet af: Kbh. Kommunes Scenekunstudvalg, Ernst B. Sund Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Knud Højgaards Fond, Dansk Skuespiller Forbund, Lemvigh-Müller Fonden, Wilhelm Hansen Fonden og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

Bådteatret modtager støtte fra Statens Kunstfond Projektstøtteudvalg for Scenekunst.