Med serien Alfa, der har premiere i dag på TV2 Play og i morgen på flow-tv, får vi lov til at opleve det tredje store projekt fra Brdr. Avaz, der med lynhast er blevet et stort navn i den danske underholdningsindustri. Det er ikke mere end tre år siden, at de med deres debutfilm Mens vi lever i 2017, meldte deres ankomst, tæt efterfulgt af Kollision, med ingen ringere end Nikolaj Lie-Kaas i hovedrollen, fra sidste år. Det, der binder disse tre projekter sammen er, at man kan se, hvordan deres filmiske sprog er i konstant udvikling.
Det er tydeligt allerede i det første afsnit, hvor Adams indre uro, bliver demonstreret på overlegen visuel vis gennem en montage, der er nærmest spartansk i sin enkelhed, men også siger utrolig meget om, hvem han er som person. Der er også flere lange indstillinger og nogle flotte actionsekvenser, som det ikke ligefrem er sædvane at se i danske film eller serier for den sags skyld. Det er faktisk rigtige actionsekvenser i den her serie. Jeg kan heller ikke sætte en finger på det tekniske. De har virkelig styr på, hvor kameraet skal placeres, for at skubbe plottet naturligt frem.
Foto af Emilia Staugaard
Serien har også en meget effektiv og enkel præmis. Vi følger de to brødre Adam og Jakob, spillet Andreas og Sebastian Jessen, der også er brødre i virkeligheden. De kommer fra en noget blakket baggrund, men hvor den ene forsøger at stikke af fra sin fortid og genopstå i den gode sags tjeneste, bliver den anden i stedet suget ind i kriminaliteten. Så er fortællestrukturen næsten allerede på plads, og så kan tiden bruges på at uddybe persongalleriet, og ikke mindst de biroller, der gør Adam og Jakobs verden levende.
Milad Avaz, der er krediteret som forfatter og instruktør på serien, gør også meget smart brug af serieformatet til at udvide verden til mere end bare Helsinge. Det giver bl.a. plads til den interessante sidehistorie om Xabi Nørgaard, som jeg ikke ville være foruden, og som der også kun er plads til i serieformatet. Men hvor brødrenes filmiske snilde har været i konstant udvikling, er det som om, at manuskriptet ikke er fulgt med på sammen måde.
Foto af Emilia Staugaard
Der er lidt for mange scener, hvor to karakterer sidder ned og holder enetaler. Det er for det meste lange anekdoter, der tager en masse skærmtid, men som i sidste ende heller ikke siger så meget. Og selvom fortællestrukturen er solid, falder momentum alligevel i den sidste halvdel af sæsonen.
Samtidig med at vi lærer Adam og Jakob at kende, eskalerer deres respektive problemer, og de når begge et naturligt crescendo ca. halvvejs i sæsonen. Det burde give anledning til en ny udvikling eller eskalering af deres udfordringer, men i stedet er det som om, at plottet nærmest går i stå. Man sidder flere gange med en føles af deja-vu, særligt i de sidste par afsnit, hvor tingene kører lidt for meget i ring. Det holder op med at være karakterernes valg, der driver plottet, men i stedet den klare struktur, der skubbe os imod den afrundende slutning.
Det gør det hele en tand for utroværdigt og belejligt, når historien ellers skred så naturligt frem i de første afsnit. Et spoiler-frit eksempel på de nogle gange lidt for letkøbte løsninger er fx, da sønnen til en af betjentene i serien tilfældigvis er meget IT-sagkyndig og samtidig også har, helt uopfordret, lavet en daglig backup af De Gule Sider, så de kan finde den tidligere ejer af et ugyldigt telefonnummer. Det er en nem måde at skubbe historien frem, men karakteren bliver også sekundært til plottet, og der er lidt for mange eksempler på dette i den sidste halvdel.
Foto af Emilia Staugaard
Historien vægter jeg meget højt, men derudover er mine problemer med serien i virkeligheden temmelig perfide. Som eksempelvis Niels Brandts modernisering af TV2s ”Hele verden fra forstanden”, med dub step og hele molevitten. Jeg kan ikke sige, at delelementer som disse er decideret forkerte, eller ligefrem dårlige, men det falder ikke rigtig i min smag. Om det gør for dig, må du selv afgøre.
Jeg ærgrer mig også noget over, at Andreas og Sebastian Jessen, stort set ikke spiller over for hinanden. Det giver tematisk mening at holde dem adskilt, men det er også lidt synd, når nu de ligner hinanden så meget som de gør, både fysisk, men også i deres gestikulationer og skuespil. Deres indbyrdes konflikt er tydeligvis noget, som kommer til at strække sig over flere sæsoner, så vi må håbe, at serien får lov til at fortsætte.
Det ville også være synd, hvis det kun blev ved denne ene sæson og otte afsnit, for der er masser af historie at fortælle, og ensemblet med skuespillere som bl.a. Thomas Levin, Johannes Lassen og Lars Mikkelsen, vil man gerne se mere af.
Foto af Emilia Staugaard
Som helhed er Alfa et fin udkast til en historie, som kan udspille og forme sig over yderligere sæsoner. Isoleret set er denne sæson lidt for fokuseret på at nå en specifik endestation, og for lidt på karaktererne, til min smag. Hvor den første fire afsnit har en naturlig progression, i takt med, at persongalleriet bliver udfoldet, er den sidste halvdel temmelig kunstigt skruet sammen, hvor lidt for mange belejlige tilfældigheder finder sted. Serien har et interessant ensemble og er langt mere ambitiøs end så mange andre danske serie, så jeg håber Brdr. Avaz kan få lov til at lave en sæson til, så de kan fortsætte med at udvikle deres cinematiske udtryk, og forhåbentlig rette nogen af skønhedsfejlene.
De første to afsnit af Alfa kan ses på TV2 Play fra i dag og på TV2 Zulu i morgen.
De resterende afsnit udkommer ugentligt.
