En afdæmpet film, der tvinger publikum til at reflektere

After Yang er et helt anderledes bud på en science-fiction. Ofte er genren kendetegnet for at tegne fremtiden i et enten overdrevet positivt eller negativt lys, og i de fleste tilfælde får vi den sidste, hvilket nok ikke er så mærkeligt, med tanke på, hvordan jorden ser ud for tiden.

Men i dette afdæmpede bud på fremtiden, får vi en historie, der er en eksistentiel bearbejdelse af sorg, hvor vi følger en familie, der pludselig er i ubalance, efter deres androide-medhjælper, Yang, en dag bryder sammen. I forbindelse med, at faren Jake (Colin Farrell), bliver tvunget til at finde ud af, hvad de skal gøre med Yang, finder han en hukommelsesdisk i androiden, med optagelser af familiens liv.

Fremtidens eksistentielle problemstillinger
Der er ingen tvivl om, at vi befinder os i en science-fiction ramme. Plottet leder den underdanige patriark i retningen af futuriske koncepter som kloning og genmanipulation, men det er mere æstetikken end essensen. For det er mest af alt, følelsen af fortvivlelse, der er filmens drivkraft. Alt omkring plottet er derfor også helt vildt underspillet. Det til en sådan grad, at man virkelig skal spidse ørerne, for at forstå, hvordan fremtiden har formet sig.

De samme eksistentielle og familiære problemer, som vi kender fra i dag, eksisterer stadig, og bliver fremstillet i et nøgternt lys, hvor der så tilfældigvis også er selvkørende biler. En detalje, som nok vil gå de flestes næse forbi, gennem det meste af filmen. Colin Farrell er endnu engang enormt velspillende. Han stråler i underspillede roller, hvor han ikke skal lege actionhelt, men i stedet forsøge at udtryk en persons indre følelsesliv, ved noget så enkelt som et hoved, der hænger.

After Yang er måske ikke en decideret åndelig film, men den er eftertænksom, rolig og giver sit publikum lov til at fordøje fremtidens eksistenser, uden på noget tidspunkt at blive didaktisk eller belærende. Det er unægtelig et tveægget sværd, da det stiller store krav til tilskueren, men har man forventningsafstemt, vil man helt sikkert blive mere stimuleret, end det ellers normalt er tilfældet for biograffilm i dag.