I Viaplay og TV3s nye seriesatsning følger vi søskendeparret Frank og Sarah, der som børn bliver vidne til mordet på deres forældre. Hvis ikke tabet af deres forældre skulle være nok, så er Frank ovenikøbet adopteret, hvilket vil sige, at de to bliver adskildt som børn. Da vi så springer frem til nutiden er Frank blevet en dygtig forsvarsadvokat, der kæmper de svages sag, hvorimod Sarah lever et lidt mere turbulent liv, som politibetjent med problemer på hjemmefronten. De er fuldstændig vokset fra hinanden, men da den bemærkelsesværdige stjerneadvokat Svend-Erik (Nikolaj Kopernikus), forsøger at rekruttere Frank, ender han uden at vide det, med at forene de to søskende igennem og sætte dem på sporet af gangsteren, der var skyld I deres forældres mord.
Skuespillet er helt i top – både på dansk og svensk
Det er en i særklasse meget velvalgt ensemble af skuespillere fra Skandinavien. Alexander Karim, der spiller titelkarakteren gør det solidt, og tilfører en naturlig forståelse af mennesket Frank, der både er handlekraftig, men samtidig er meget tilbageholdende fra for alvor at opklare mordet på sine forældre. Det er dog Thomas Bo Larsen, der virkelig skinner igennem som bandlederen Thomas Waldman. Thomas Bos naturlige attitude og talemåder passer perfekt til rollen, og sammen med bl.a. Johannes Lassen og Nikolaj Kopernikus, udgør de en gennemgående troværdig gruppe af proaktive, men også utilregnelige. Der er dog som altid et svagt led og det er Waldmans datter, hvis plot indtil videre hverken er medrivende eller synderligt originalt, men forhåbentlig kan det nå at ændre sig i løbet af sæsonen.
For der er virkelig tryk på historien – i hvert fald i de første fire afsnit, som er blevet sendt ud til anmeldere. De fleste moderne serier, har ellers for vane at trække deres meget enkle historier ud i langdrag med et af hav melodramatisk sideløb. Med andre ord, så spilder de fleste serier publikums tid. Det gør Advokaten dog ikke, for det drama, der når at udspille sig i den første halvdel af sæsonen er mere end der sker i de fleste hele sæsoner. Afsnit fire slutter også med en voldsom og vovet cliffhanger, der virkelig efterlader en med en masse spørgsmålstegn ved, hvor serien bevæger sig hen, og det er lang tid siden jeg har haft det sådan med en skandinavisk serie.
Advokaten ligner meget andre kvalitetsserier fra norden, hvilket ikke er så overraskende når bl.a. Hans Rosenfeldt, der har lavet Broen også har været involveret her. Med de kolde farver, ødelagte mennesker, som ikke kan kommunikere med hinanden, og følelsen af afmagt over for samfundet.
Men persongalleriet tegner allerede nu til at skille sig markant ud fra mængden. Alle karaktererne har deres eget klart definerede mål, som ikke nødvendigvis stemmer overens med dem de er i slæng med. Det betyder, at selvom historien som udgangspunkt er meget lige til, så bliver det hele meget mere kompliceret, og det er endda uden at gøre brug af billige melodramatiske kneb – endnu.
Selvom jeg kun fik set de første fire afsnit, så ser det rigtig lovende ud, så jeg ved i hvert fald godt, hvilken serie jeg skal se den næste række onsdage.
Advokaten kan ses på på Viaplay og TV3 fra i dag.