En ægte two-hander

I A Real Pain træder Jesse Eisenberg igen bag kameraet som instruktør og forfatter. Filmen følger de to fætre, David, spillet af Eisenberg selv, og Benji, spillet af Kieran Culkin, på en rejse gennem Polen. Sammen med en håndfuld mennesker, tager de på en guidet tur, for at mindes deres mormor, der lige er gået bort, og for at komme i kontakt med deres jødiske ophav. Rejsen viser sig dog hurtigt blot at handle mindst lige så meget om deres nedbrudte forhold som om deres families forhistorie.

Det er en film, der står og falder med de to hovedroller. I rollen som David er Jessie Eisenberg perfekt. Han portrætterer den introverte, neurotiske storebror-type, der hele tiden forsøger at tage vare på dem omkring sig, mens han selv er ved at gå op i spåner af ren nervøsitet, med en sådan autenticitet, at det er svært, ikke er blive lidt rørt over alt det, han kæmper med. Eisenberg formår at bringe en dybde til karakteren, der gør David både relaterbar og sympatisk, selvom meget fortælles indirekte.

Det svagest led
Kieran Culkin, der spiller Benji, er til gengæld ikke nær lige så overbevisende. Rollen som Benji er enhver skuespillers drøm og mareridt. Karakteren er beskrevet som værende både charmerende og provokerende, men hvor Culkin er eminent til at levere bidske replikker, mangler han den fornødne charme.

Selvom vi hele tiden får at vide, hvor meget glæde Benji spreder, fremstår han gennemgående utiltalende og opfører sig mere som en umoden teenager uden filter, der føler, at hele verden skal lægge øre til hans provokerende tanker. Der mangler det snært af betænksomhed og forståelse for andre, hvilket gør, at Benji til tider fremstår nærmest ondskabsfuld, når hans fætter unægtelig svarer igen. Derfor klinger det enormt hult, når hele turgruppen takker ham, som om han bare er den mest omsorgsfulde person, da denne karakterudvikling sker off-screen.

Stof til eftertanke
Denne manglende ambivalens er heldigvis ikke til stede i selve handlingen. Historien er enormt vedkommende, både i sin bearbejdelse af jødisk skyldfølelse og i sin udforskning af de komplekse relationer mellem de to fætre. Filmen formår at dække mange emner på sine letfordøjelige 90 minutter, hvilket gør den til en stramt fortalt og engagerende oplevelse. Eisenberg viser sig som en dygtig manuskriptforfatter og instruktør, der formår at balancere humor og alvor på en måde, der gør filmen både underholdende og tankevækkende.

Igen er Benjis karakter dog det helt store fejltrin, fordi hans adfærd fremstår utroværdig i forhold til fortællestrukturen, hvilket svækker filmens følelsesmæssige kerne og gør det svært at investere fuldt ud i karakterernes rejse.

A Real Pain er som helhed en ganske underholdende film. Der er ikke et gram fedt på historien, der bliver fortalt på blot halvanden time. Vi kommer vidt omkring mange emner, der ikke er så lette, og overordnet slipper Eisenberg godt afsted med sin anden film som manuskriptforfatter og instruktør. David bliver fortrinligt spillet af Eisenberg selv, men Kieran Culkin er kun troværdig i halvdelen af rollen som Benji. Der er måske tale om kulturforskelle, hvor amerikanere kunne tænkes at værdsætte denne form for bramfri og ublu adfærd, men i mine øjne fremstår det mere som en person, der tydeligvis ikke er i kontakt med hverken sig selv eller sine omgivelser.

Når alt dette så er sagt, er der så meget stof til eftertanke, og så meget af manuskriptet, der indbyder til fortolkning, at filmen helt sikkert vil sætte tankerne i gang hos sit publikum.