Asghar Farhadi har skabt endnu et hjerteskærende epos

Med sit helt særlige blik, formår Asghar Farhadi endnu engang at fremhæve et aspekt af den iranske kultur, som ikke altid er lige udtalt. Den Oscarvindende instruktør, der med filmen som En separation og Sælgeren forholdt sig kritisk til de iranske kønsroller og den enorme handlingslammelse som følelsen af skam medfører, så fortsætter han i samme tråd, og fokuserer denne gang i A Hero på den iranske kulturs opfattelse af ære.

Fordi hvis man ikke kender så meget til kulturer udenfor Danmarks grænser, så kan det iranske folkefærd være noget af et kulturchok. Det er en meget maskulin kultur, hvor folk virkelig sætter en ære i at blive opfattet og gøre det rigtige udadtil. Så meget, at man endda har et begreb kaldet taarof, som er en helt overdreven form for beskedenhed – noget som danskere aldrig kommer i nærheden af. Og hvor de mest beundringsværdige sider af en person i Danmark, er evnen til at bidrage med godt selskab og en kold øl, er det, det stik modsatte i Iran, hvor det mest attraktive og beundringsværdige er en person, som er ærefuld og ordentlig.

Hvad er et hæderligt menneske?
Denne iranske opfattelse af æresbegrebet bliver taget under kærlig behandling i filmen, hvor den forfejlede iværksætter Rahim i løbet af sin midlertidige udgang, forsøger at råde bod på ikke bare den gæld, der har smidt ham i fængsel, men også at genskabe sin tabte ære. Og selvom historien er helt nede på jorden, og så socialrealistisk som det overhovedet kan lade sig gøre, og selvom næsten alle scener ”bare” bestå af folk, der gengiver deres opfattelse af hinanden, så er det ekstremt medrivende. Skuespilleren Amir Jadidi, der spiller Rahim, er i særdeleshed fænomenal, og man føler virkelig med ham, efterhånden som han langsomt begynder at grave sin egen grav. På samme måde er det også hjerteskærende og helt vildt hårdt at sidde og se, hvordan tingene eskalerer, fordi han ikke er i stand til at stoppe mens legen at gå.

A Hero er en film, der virkelig efterlader en med stof til eftertanke. Den giver et indblik i en kultur, der er det stik modsatte af vores, og ikke nok med, at du lærer noget om et helt andet samfund, så fungerer den også som et ekstremt begavet og velkonstrueret drama. Derfor kan jeg kun varmt anbefale filmen, for den fremhæver virkelig både de positive og negative sider ved en meget maskulin kultur, og det er med en autenticitet, som ville være fuldstændig utænkeligt i en vestlig film.