Mere et tidsportræt end et biografisk portræt

Musikportrættet har sin guldalder lige for tiden, eller de bliver i hvert fald produceret som aldrig før. Bohemian Rhapsody var nok den mest succesfulde, og siden da har det taget fart med film som Rocketman, Elvis og seneste Better Man.

Nu er turen kommet til Bob Dylan i A Complete Unknown. Vi møder en 20-årig Robert Zimmerman, der i starten af 1960’erne er taget til New York for at møde sit idol Woody Guthrie. Guthrie er dog syg og indlagt på hospitalet, så mødet bliver ikke helt, som han havde forventet. Til gengæld løber han ind i Pete Seeger, der med det samme kan spotte et enormt talent i den unge mand, der går under navnet Bob Dylan. Seeger inviterer ham indenfor i folkemusikken, og før man ved er det, er Dylan blevet en kæmpe stjerne, men for hvilken pris?

En yuppie blandt hippier
Setuppet lyder genkendeligt, og det er det da også. De mange klichéer fra musikportrættet bliver lystigt fuldt, så vi både får lov til at se den kunstneriske fortvivlelse, de følelsesmæssige sorger og ikke mindst masser af optrædener. Normalt fremstiller mainstream musikportrætter også musikeren som et gudsbenådet væsen, der bare hiver sangene ud af den blå luft. A Complete Unknown tager dog skridtet videre og gør det til en del af Dylans persona.

Ved at have et distanceret blik til hovedpersonen, får vi et godt indtryk af, hvordan han blev opfattet af sin samtid, men det betyder også, at vi kun sværmer rundt i overfladen, når det kommer til mennesket bag sangene.

Derfor ender vi med at blive præsenteret for en yuppie midt i hippiernes storhedstid. Han fremstår som et frisk pust midt i skrækken for kommunisme og den kolde krig, men også som en individualist, der bevidst bryder med fællesskabet.

Det betyder i sidste ende, at Dylan fremstår som en helt vild selvoptaget person, der skal prise sig lykkelig for, at alle omkring ham bliver rørt af hans musik. Det er svært at finde de medmenneskelige øjeblikke, og han udnytter andre til at fremme sin egen karriere uden at give noget igen.

Om filmskaberne er klar over, at det er det portræt, de tegner, er jeg i tvivl om.

En rendyrket persona
Når det kommer til skuespillerne, gør Timothee Chalamet det godt i hovedrollen. Han besidder en troværdig udstråling, men rollen er også meget monoton, fordi han spiller Dylans persona og ikke mennesket bag. Vi ser ham aldrig, når han ikke har paraderne oppe, og filmen lader til at være uinteresseret i at undersøge, hvorfor han er endt som, han er.

Der er ikke meget nærvær eller menneskelighed at spore i Timothee Chalamets portræt af Dylan. Hele hans væren lader til at være opdigtet, og som om det også er intentionelt fra manden selv. Han opdigter nærmest det billede, som han har udadtil i dag. Bob Dylan forbliver en mytisk skikkelse med en ukendt baggrund, der aldrig lukker nogen indenfor.

Monica Barbaro er oscarnomineret for rollen som folkesangeren Joan Beaz, men gør sig aldrig rigtig bemærket, når ikke hun synger.

Ensemblet gør det så godt de kan, med det manuskript de har fået i hånden, men den bedste præstation kommer imidlertid fra Edward Norton som folkesangeren Pete Seeger. Det er et smertefuldt, ømt og ambivalent portræt af en person, der gerne vil gøre så meget positivt, og kan se Dylans potentiale, men også tydeligt ville ønske, at han havde samme gennemslagskraft. De modstridende følelser mellem beundring og misundelse, præsenterer Norton eminent, og Seeger ender som den menneskelige dimension, i en ellers kold og kalkuleret film.

For selvom man ikke kan sætte en finger på det filmiske håndværk, er A Complete Unknown nok mest en film for Bob Dylan fans. Der er en klar dramaturgisk udvikling og masser af Dylans sange, som man kan synge med på, men man lærer ikke meget om mennesket bag de lange sangtekster. Vi bliver præsenteret for hans persona og sange, men hvis ikke man elsker dem, bliver man ikke forelsket i dem, ligesom portrættet af samtiden heller ikke er bidende eller ekstraordinært.

Det ender som en film for de allerede indviede, der ønsker et gensyn med den tid, hvor Bob Dylan for første gang slog sine folder og cementerede sig som en stjerne.