En tidsrelevant historie

Det er på mange måder en rigtig tidstypisk fortælling. Kvindeundertrykkelse eksisterer stadig i høj grad, særligt i mange religiøse lande i Mellemøsten, men den store forskel er, at i vores moderne verden, har kvinderne i disse lande endelig fået ressourcerne til at skabe forandring, om end det stadig er langsommeligt.

Derfor er det også en relevant og interessant historie om lægen Maryam, der beslutter sig for at kaste sig ind i politik, primært for at skabe retfærdighed i hendes lille verden, i form af en asfalteret vej til hendes hospital, men også for at gøre de mandschauvinistiske mænd opmærksomme på, at hun også fortjener respekt og anerkendelse som læge og menneske.

Velfortalt
Strukturen i manuskriptet er meget lige til. De fleste vil nok meget hurtigt kunne regne ud, hvad budskabet er, hvordan personerne omkring Maryam reagerer på hendes beslutning, og ikke mindst, hvad det hele ender med. For der er ingen tvivl om, at selvom vi følger en af de mere velhavende kvinder i Saudi-Arabien, så forbliver fortællingen hele tiden jordnær.

Mila Al Zahrani, der spiller Maryam, gør det godt, og man forstår virkelig hendes indignation, når hun som læge er nødt til at indordne sig en patients foragt for kvinder, i stedet for bare at få lov til at udføre sit arbejde. Cinematisk leverer instruktør Haifaa Al-Mansour og holdet bag en pæn indpakning, der fastholder ens interesse, men heller ikke så meget mere end det.

Maryam – Den perfekte kandidat, bidrager med et meget samtidigt budskab om ligestilling, og med Saudi-Arabien som kulisse, bliver forskellen på mænd og kvinder heller ikke større. Filmen er ordentlig skruet sammen, plottet skrider fremad i et tilpas tempo, og man skal være et forfærdeligt menneske, hvis ikke man støtter filmens budskab. Personligt kunne jeg godt have ønske en lidt større nuancering af, hvorfor mandschauvinisme lever i bedste velgående i sådanne lande, men det er ikke hvad filmen handler om. Den handler om Maryam og hendes kamp, og det er en velfortalt kamp, hvis lille mikrokosmos måske kan give anledning til lidt refleksion over vores eget.