En god idé, men mangelfuldt eksekveret

I vinterferiens stort anlagte danske animationsfilm Drømmebyggerne, følger vi den 12-årige Minna, der bor i landlige omgivelser med sin far, som er hendes bedste ven. Deres forhold bliver dog noget udfordret, da Minna får stedsøsteren Jenny, der med sine forfængelige storbyfornemmelser, gerne vil ændre på alt.

Minna kan dog bedst lide, at tingene er som de plejer, så da hun opdager, at drømme bliver fabrikeret af ’drømmebyggere’, ser hun sit snit til at påvirke sin nye søster gennem hendes drømme. Man kan dog ikke pille ved folks underbevidst, uden det får uventede konsekvenser.

Et rigtig Pixar koncept
Først og fremmest, er det fedt, at det danske animationsstudie, First Lady Film, har valgt at tage kampen op mod de amerikanske giganter som DreamWorks og Disney, ved at lave en vaskeægte computergeneret animationsfilm. Det er selvfølgelig med visse budgetterer udfordringer, der dog ikke hæmmer helhedsoplevelsen. Konceptet er også meget opfindsomt og kreativt, og udspiller sig som en blanding mellem Inderst inde og Inception. Der bliver heller ikke spildt tid på unødig eksposition eller hysterisk visuelt spektakel, i et desperat forsøg på at holde publikums opmærksomhed. Fundamentet er med andre ord på plads.

Hvad manuskriptet til gengæld mangler er et lige så skarpt blik for karakterisering og humor, som det har den overordnede tematik. Det går f.eks. så hurtigt med at opridse den nye sammensatte kernefamilie, at man aldrig lærer andre end Minna at kende, hvilket gør det svært at indleve sig i dette lille familiedrama. Et andet fundamentalt element af enhver familiefilm er, at den skal være morsom, for at et interessant koncept er ikke nok til de mindste. Selvom der er humoristiske momenter, er det meget sparsomt med sjove sekvenser, hvor man virkelig kan udnytte animationen til at gakke helt ud. Manuskriptet er ganske enkelt for seriøst i sin tilgang til Minnas problematik, at der slet ikke er plads til fjolleri.

Jeg ville inderligt ønske, at jeg kunne lide Drømmebyggerne mere, end jeg gør. For det første, finder jeg det beundringsværdigt, at et lille dansk studie, har støbt en animationsfilm, der æstetisk ikke er langt fra de milliarddyre amerikanske produktioner. Den overordnede historie er også godt fundet på, men plottet er desværre så seriøst, at der aldrig rigtig er plads til at grine. Derfor er det også meget svært at anbefale den, som noget hele familie kan blive underholdt af, uagtet hvor stor en bedrift filmens eksistens er.