En film for hele familien – bogstaveligt talt.

32 år efter den første Fars fede ferie (på engelsk bare Vacation), er det nu blevet tid til den næste generation af Griswold. Sønnen fra den først, Rusty, synes at livet er blevet lidt for ensformigt, derfor beslutter han sig for at tage på en bilferie med hans kone og to sønner, i håbet om, at det ville ruske dem sammen, men som du nok kan regne ud, er der meget, der går galt undervejs. Det er en fuldstændig gentagelse af den første, men filmen understreger meget tydeligt, at den har til hensigt at stå på egne ben, selvom det hurtigt viser sig, at folkene bag ikke har selvtilliden til at føre det ud i livet.

Der bliver skudt med spredehagl.
Det er som om man ikke har vidst hvem filmen skulle henvende sig til, så man har bare skudt med spredehagl og håbet på, at tilskuerne bliver så overvældet, at de glemmer de dårlige jokes. Helt overordnet vil det sige, at jokesne bliver leveret så hurtigt, at man knap kan nå at grine, men også, at tonen og humoren er så forskellige, at en person ikke kan grine af det hele.

Filmen skifter fra metahumor henvendt til de voksne, der har set de forrige Vacation-film, til tømmermandshumor med folk der brækker sig, over til virkelig barnlig slapstick, og så skal vi også lige have en seriøs historie om byrden som forældre med. Det hele er blandet sammen uden nogen form for takt og tone, og det er virkelig ærgerligt, fordi der er flere steder, hvor filmen er oprigtig sjov, men de få øjeblikke bliver hurtigt afløst af et komplet genre og toneskift, der er så disharmonisk, at man bliver revet fuldstændig ud af oplevelsen.

Fars sygt fede bilferie er en sjov film for familien, men ikke hele tiden. Filmen er en blanding af komiske genre, der henvender sig til alle familiens medlemmer på skift, men aldrig på en gang, hvilket vil sige, at ingen i familien griner samtidig. Filmen havde været bedre, hvis holdet bag havde turdet indordne sig en af de mange genre de arbejder med i stedet for at sprede det hele for tyndt ud. For som den står nu, ender det som en middelmådig oplevelse for alle.