En lunefuld dokumentar

I Marianne & Leonard: Words of Love, følger vi en meget interessant periode i Leonard Cohens liv. De fleste kender nok Cohen som musiker, men det var ikke sådan, han startede sin karriere. Tilbage i 1960’erne boede Cohen på en græsk klippeø og brugte det meste af tiden på at udleve drømmen om at blive forfatter. Det er i disse unge år dokumentaren tager os tilbage, hvor vi også følger hans forhold til norske Marianne Ihlen. Et forhold, der skulle følge dem hele livet.

For selvom Leonard Cohen, efter et mislykket forsøg, ender som musiker, og ikke udadtil var sammen med Marianne resten af sit liv, satte deres forhold alligevel dybe spor, og hun forblev hans muse, helt ind til deres død.

Forblændet stjerneportræt
Gennem arkivoptagelser, interviews og gamle fotografier, tager Nick Broomfield os dokumentarisk med tilbage til Cohens ungdom. Og selvom der ikke bliver brugt yderligere audiovisuelt materiale, er det svært ikke at leve sig ind i den frisindede stemning, der prægede denne periode i deres liv – som var fuld af liv og glade dage.

Filmen falder dog igennem, da det kommer til Marianne. For selvom Marianne er i filmens titel, bliver der ikke brugt megen tid, på at afdække hende som menneske. Filmen er ganske enkelt for optaget af Cohens perspektiv, og af enten arkivmæssige årsager, eller ganske enkelt fordi Broomfield er så blændet af Cohens stjerne, bliver der aldrig sat spørgsmålstegn ved musikerens karakter. Faktum er dog, at det udvander den ellers i udgangspunkt store kærlighedshistorie.

Marianne & Leonard: Words of Love, er ikke nogen storslået dokumentar. Den er ganske enkelte alt for betaget af sit portrætemne, til på noget tidspunkt at grave dybt nok ned i Cohens psyke. Med meget få midler, lykkes det dog at genskabe den stemning, som der må have været på Hydra. Man bliver helt betaget af denne romantiske eufori, der har farvet resten af deres livshistorie, men et komplet portræt af dem som mennesker, bliver det aldrig.