En tankevækkende beskrivelse, af det glemte Danmark

I Onkel følger vi den unge kvinde Kris (Jette Søndergaard), der arbejder og bor på en lille gård i Sønderjylland. Gården er ejet af hendes onkel, og efter et slagtilfælde, er alt arbejdet med gården tilfaldet hende. De lever et stille og rutinemæssigt liv, hvor deres nære bånd, bogstaveligt talt, går usagt hen. Men da Kris en dag redder en lille kalv og begynder at interessere sig for at blive dyrelæge, spidser situationen til, for hvad skal man gøre, når valget er mellem sin familie og sin drøm?

Det mørke Jylland
Det er den del af Danmark, som sjældent bliver beskrevet på dansk film. Et hjørne af landet, hvor folk er mere lavmælte, og hvor en beslutning om at bryde den sociale arv, ikke nødvendigvis finder sted, bare fordi man rejser til København. Følelserne er heller ikke så voldsomme og ekspressive. Det er nærmere antitesen til melodramaet, hvilket filmen illustrerer meget elegant, ved at lade de første 15 minutter går hen, uden at et eneste ord bliver ytret. Filmen er fuldstændig ude af trit med hvad, der er moderne. I dag skal der være fart over feltet, med hurtige indstillinger, masser af hjertebankende actionsekvenser og karakterer, der er rap i replikken. Onkel gør alt det modsatte, og hvor er jeg taknemmelig for, at Frelle Petersen viser, at også disse menneskers liv, kan være interessevækkende, når man har en klar vision bag kameraet.

For i sin søgen efter at skabe dette underspillede, men autentiske drama, bliver onklen i filmen spillet af Jette Søndergaards onkel fra det virkelige liv, der faktisk også er landmand. Det er i samspillet mellem de to, at filmen står allerklarest. Dramaet forbliver nemlig i det små, selv Kris’ drøm om at blive dyrelæge, handler ikke om at ændre verden, men om at følge sit hjerte og det er svært, når man er bundet af sine forpligtelser til familien.

Der er dog ingen tvivl om, at filmen er lavet for meget få penge. I flere scener er det som om, filmskaberne har måtte bøje sig efter naturens lune, eller af nød bruger én indstilling for en hel scene. Heldigvis passer det meget godt til historien, for havde det været for bombastisk, ville det fremstå utroværdigt, og hæmme de meget underspillede, men troværdige mennesker.

Onkel er lige præcis den film, som den danske filmindustri har brug for lige nu. Den danske filmindustri bliver ofte skudt i skoene, at den lider af ’københavneri’. Det er vel nærmest også en selvfølge, når man blive inspireret af det store udland, at man søger mod Danmarks eneste metropol. Det betyder dog ikke, at resten af landet ikke rummer gode historie, hvilket filmen her sætter tyk streg under. Til trods for det lille budget, skabes et fantastisk autentisk og menneskeligt drama, med gode skuespilspræstationer, og en historie, som ikke er så forudsigelig, som man lige skulle tro. Så den er helt sikkert værd at se – også hvis man ikke taler sønderjysk.