En feel-good film, man bliver i godt humør af

I Blinded by the Light følger vi den unge teenager Javed. Han kæmper ikke bare med at finde sig selv, eller med at leve i 1980’ernes England, hvor Thatcher brutalt styrede landet, men også lige så meget med sine indiske rødder, og de forventninger hans far stiller til ham. Javed vil nemlig ikke være økonom eller advokat, men forfatter. Faren ser dog ingen karrieremuligheder ved den drøm, så Javed har undertrykt sin passion hele sit liv. Det er lige ind til han bliver introduceret til Bruce Springsteens musik, og for første får følelsen af, at teksterne er som skrevet direkte til ham.

Enestående
Jeg ved ikke helt præcist hvad der er skyld i det, men Blinded by the Light er en helt særlig feel-good film. På papiret er den ganske stereotyp, og selvom den tager udgangspunkt i rigtige hændelser, vil de fleste nok kunne nikke genkendende til flere af de narrative elementer, som den kontrollerende patriark, den unge undertrykte rebel, eller meget skarpt optegnede kultursammenstød.

Der bliver heller ikke holdt igen med de følelsesladede øjeblikke, der tendenserer til det sentimentale. Normalt er jeg ikke særlig meget til scener som disse, da de sjældent føles autentiske, men i stedet så åbenlyst forceret, at jeg har svært ved at føle med personerne.

Til trods for alle disse forbehold, må jeg alligevel erkende, at filmen virkelig rørte mig. De følelsesladede momenter går på mystisk vis op i en højere enhed, så jeg til slut, var på randen af tåre. Et er dog, at filmen er godt sat sammen af instruktør Gurinder Chadha, men en mindst lige så vigtig del af filmen er ensemblet.

En højere helhed
Den unge Viveik Kalra, der spiller hovedrollen som Javed, rummer en både naturlig charme, men også uskyldighed, som var han en ung udgave af Dev Patel. Også Kulvinder Ghir, der lægger krop til Javeds far, formår at gøre faren til en tragisk skikkelse, selvom han meget let kunne have endt som en tyran. Det ville også være synd ikke at nævne, den velvalgte musik af Bruce Springsteen, der ikke bare er gnisten, der tænder Javeds livsglæde, men også fungerer som et opløftende soundtrack for hele filmen.

Blinded by the Light er en overraskende rørende og oprigtig god feel-good film. Historiefortællingen er ganske konventionel, men det hele går op i en højere enhed, så hele filmoplevelsen faktisk ender med at blive enestående. Derudover bliver den også godt hjulpet på vej af gode sange fra Springsteen, og et veloplagt ungt ensemble, der vel næsten kun kan få smilet frem på læberne hos biograftilskuerne.