Fin og sympatisk dokumentar

Vi går helt tæt på krigszonen, når vi følger Jan Grarups vilde oplevelser i Krigsfotografen. Dokumentaren giver os et indblik i arbejdet som krigsfotograf langt væk fra Danmarks trygge rammer. Der er skud, lig over alt og en sej Grarup, der er helt kølig, løber gennem ild og vand for at fortælle historier. Samtidig følger vi også hans helt almindelige familieliv på Østerbro med studentervogne og banale køkkensamtaler.

Fin kontrast imellem krig og familielivet
På Østerbro kører studenterbussen til Grarups lejlighed, hvor den stolte far venter på hans datter, Marikka og hendes venner. Der er fest i gaden, alle er glade og der drikkes øl. Næsten sekundet efter befinder vi os i en krigszone, hvor der tages billeder af soldater og civilbefolkningen.

Under al kaosset er der stadig tid til at grine og jokes lidt med de andre modige krigsfotografer. Når en fotograf kommer løbende ind fra en skudsituation, skal det lige sikres, at kameraet har det godt. “Er det et nyt kamera?” “Ja, og det skyder godt”. De banale samtaler under en livsfarligende situation er utrolig befriende.

Et sekund efter disse skyderier befinder vi os igen i lejligheden på Østerbro, hvor børnene diskuterer om penge og hvorvidt far har vasket deres dyre tøj. Jeg sad og tænkte, at det er ret vildt, at en mand, hvis levebrød er at færdes i farlige områder, alligevel må leve med trivielt modspil på hjemmefronten.

Fornemt portræt
Instruktør Boris B. Bertram har fulgt Jan Grarup helt tæt og nært, men dokumentaren er en objektiv fortælling, hvor vi aldrig kommer helt under huden på Grarups motivationer. Der bliver nævnt, at det bliver gjort for at vise kærlighed og fortælle sandheden, men hvorfor var det netop dette der interesserede ham?

Når det dog er sagt, er det dog et rigtig fint portræt, og man føler sig godt investeret i Grarups liv. Han er utrolig kølig, men samtidig også følelsesmæssigt påvirket – både i krigen og på hjemmefronten. Tingene bliver for alvor sat i perspektiv, når vi ser døde lig i gaderne, og familien, der beklager sig over, at kødet ikke er gennemstegt nok.

Krigsfotografer tager en enorm risiko i deres arbejde, men man kan tydeligt mærke på Jan Grarups, at det er det hele værd. Der er dem med maskingeværer, der skyder folk, og fotograferne, der skyder sandheden.