Så længe det handler om mystikken ved det mytiske monster, der har bidt sig fast til skibet, går alle delene op i en højere enhed. Filmen handler jo, ærligt talt, bare om en gruppe arketyper, som er fanget på et skib, men det er stadig underholdende og spændende at se, hvordan de går hinanden på nerverne under livstruende omstændigheder.
Skuespillerne giver den hele armen, og de gør alt hvad de kan for ar underbygge den paranoide stemning, der helt automatisk bliver skabt, når man er strandet midt ude på havet. Efterhånden som historien skrider frem, kan filmskaberne dog ikke helt holde kadencen og køre konceptet hjem, for det er som om, at de ikke har haft nogen klar idé om, hvor det hele skulle ende.
Men til trods for, at de ikke kan finde ud af at slutte historien tilfredsstillende, er man ellers godt underholdt, så længe det varer.