Et knapt så vildt eventyr

I Felix på vilde eventyr bliver der skruet op for farverne og fantasien, når den lille killing, Felix, vil ud og opleve den store verden efter at have levet i en lejlighed hele livet. Hans overbeskyttende far, Buller, har dog prøvet det barske udendørsliv en enkelt gang, og fraråder sin søn fra den farlige verden. Felix vil dog finde sin mor i katteparadiset, Kattopia og drager ud på eventyr.

Dybt uoriginal
Jeg prøvede at tælle på, hvor mange andre børnefilm denne film har ladet sig heftigt inspireret af. Den første var Find Nemo. Den klassiske historie, hvor faren tager ud for at finde sin søn og bringe ham sikkert hjem. Så kom tiden til lidt Aristocats inden over, da katte automatisk får hjem af andre dyr – i dette tilfælde gæs, og så bliver det hele smørret ind i klichéer, vi har set mange andre gange før.

Dette er ærgerligt, da filmen helt sikkert har hjertet på rette sted, og gerne vil fortælle vigtigheden af forholdet mellem far og søn og, at man altid kan finde hjem igen. Men dette bliver fortalt så rodet, at selv tematikken springer rundt, at jeg sad tilbage mere forvirret end rørt.

Voldsom børnefilm
Selvom dette burde være en børnefilm til de yngste, er den meget barsk. Den tager tematikker som døden op, og dyr bliver kidnappet og jagtet på ubehagelige metoder. Dette kan naturligvis være en fin måde at vise virkeligheden til børn, men der er dog forskellige måder fortælle det. Små børn kan blive oprigtig traumatiseret af denne film, hvor underholdningsværdien desværre ikke er til stedet.

Jeg sad og grinede et par enkelte gange over dens slap-stick humor, men ellers er der ikke så meget at komme efter. Nogle af scenerne virker helt malplaceret, som om de blot er smidt ind, og selvom der er mange farver og til tider charme, falder det vilde eventyr hurtigt på gulvet.