En velspillet portrætfilm

Vi befinder os i en lille fransk landsby i Verderonne, på den første sommerdag. Her møder vi den aldrende Claire, der vågner op, helt overbevist om, at det er hendes sidste dag på denne Jord. Derfor beslutter hun sig for at tømme sit hus og sætte alt til salg. Det er dog ikke så lige til at tage afsked med livet, for det viser sig hurtigt, at hun har levet et ekstravagant liv, og i takt med at hun mindes sit liv, dukker hendes datter, som hun ikke har set i 20 år.

Historien om et menneske
Det er på mange måder et portræt af et menneske. Ikke bare ser vi karakteren Claires liv, bogstaveligt talt passere revy, men det føles også som om publikum nærmest tager afsked med Catherine Deneuve, der også må siges at have haft en fornem og langvarig karriere.

For at en film som denne skal fungere, skal hovedrolle også spilles fænomenalt. Hvis ikke den centrale rolle spiller, falder hele filmen fra hinanden. Heldigvis leverer Deneuve en fornem præstation, og man kan mærke hendes som menneske. Når filmen på elegant vis minder os om hendes fortid, manifesteret gennem en blanding af virkelighed og fantasi, flashbacks og en gennemgående legesyge med filmmediet, går tingene op i en højere enhed. Det er grundlæggende enkle filmiske virkemidler, men det er alt sammen med til at underbygge en historie om en kvinde, der fortryder så mange af sine valg gennem livet, og nu må prøve at finde en mening med det hele.

Derudover er der dog ikke så meget nævneværdigt ved filmen. Resten af ensemblet eksisterer primært for at underbygge Claires historie, og det er såmænd fint nok for den overordnede samhørighed, men det gør det også til en meget lille intim oplevelse, selvom der flere gang er antrit til noget større.

Claire Darling er en fin lille film, hvor vi ser et liv passere revy. Den bliver båret af en velspillende Catherine Deneuve, og det er værd at se i sig selv, men mere en god portrætfilm bliver det dog aldrig rigtig til, selvom den er dygtigt konstrueret og fængslende fra start til slut.