En vigtig historie lidt vaklende fortalt

I den islandske film Kvinde på krigsstien følger vi den midaldrende Halla. Hun er godt træt af, at aluminiumsindustrien ødelægger miljøet og naturen omkring sig, så hun har besluttet sig for at forsøger og stoppe industriboomet egenhændigt, som en rigtig enmandshær. Udadtil ville de færreste dog tro, at hun var en rebel, for med undtagelse af, at være leder i en kor, så gør hun ikke noget stort væsen ud af sig selv. Alt ændrer sig dog, da hun pludselig får muligheden for at adoptere en lille forældreløs pige. For hvad er egentlig det vigtigste at redde verden eller at redde pigen Nika fra Ukraine?

Masser af stemning
Det er en spøjs fortælling, der hiver fat i en meget moderne problemstilling, som de fleste her i Danmark, nok aldrig har skulle forholde sig til på nærmeste hold. Derfor bliver der heller ikke sparet på de filmiske virkemidler. Det manifesterer sig bl.a. i form af et bandet, der bryder den fjerde væg, fysisk følger Halla, og spiller filmens musik i baggrunden. Det er også en tone, der skifter fra det seriøse, når det handler om adoption og sabotage, men heller ikke er bleg for at være lidt fjollet, når Hallas søster eksempelvis snakker om at rejse to år væk i et kloster, for at blive et bedre menneske.

Alt dette bliver gjort i et forsøg på at være underholdende, men det ender mere som en rodet og ufokuseret affære. Det skyldes ikke mindst, at filmen på mange måder fremstår som et drama, der forsøger at være en komedie. Der er ikke meget at grine af, når Halla klipper elkabler over, i et desperat forsøger på at holde Kinas klimaødelæggende industri ude af Island. Alligevel er det som om, at filmen forsøger at fremstille de fleste begivenheder i et satirisk lys. Det er bl.a. gennem hendes relation til whistlebloweren i den islandske regering, forholdet til hendes tvillingesøster og sågar en lille sidehistorie, med en udlænding på cykeltur i Island, der hele tiden bliver smidt i fængslet, fordi politiet tror, at det er ham, der står bag sabotagen. Intet af det er synderligt morsomt, men mere tragisk, og det kan end ikke et omrejsende band ændre på.

Kvinde på krigsstien, er en finurlig lille islandsk film, der igen demonstrerer, at der er masser af filmisk talent at finde på vulkanøen. Den har i hvert fald sin helt egen personlighed. Selvom den ikke rigtig lykkes med at skabe den stemning, som instruktør Benedikt Erlingsson sigter efter, er det et interessant bekendtskab, der hiver fat i et af hvor tids vigtigste emner.